FødevareWatch

Doordash buldrer frem efter toplinjevækst på 30 pct.

Madleveringstjenesten Doordash suser til vejrs i det amerikanske eftermarked, efter at selskabet voksede 30 pct. på toplinjen i andet kvartal.

Uncredited / Ritzau Scanpix | Foto: Uncredited/AP/Ritzau Scanpix

Aktien stiger 13,2 pct. til 92 dollar i eftermarkedet.

I kvartalet oplevede selskabet et rekordhøjt antal af bestillinger - et tegn på, at de stigende forbrugerpriser ikke har ændret på forbrugernes lyst til fastfood.

Omsætningen voksede i andet kvartal med 30 pct. til 1,61 mia. dollar. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet en omsætning på 1,51 mia. dollar.

Antallet af ordrer øgede i samme periode med 23 pct. til 426 mio. ordrer mod ventet 418,9 mio.

Det justerede driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) landede på 103 mio. dollar. Selv om det var 8,8 pct. mindre end i samme periode et år før, var det højere end analytikernes forventning på 55,1 mio. dollar.

Mere fra FødevareWatch

Mikkeller løser direktørfarvel internt

Tidligere på ugen kom det frem, at den hidtidige adm. direktør for mikrobryggeriet Mikkeller, Kenneth Madsen, er blevet fyret. Han bliver dog ikke erstattet af en ny, lyder det nu fra bryggeriet.

Læs også

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier