FødevareWatch

Priserne på hakket oksekød eksploderer

En sammenligning af priser over det seneste år viser, at hakket oksekød er højdespringeren i et fødevaremarked i voldsom stigning.

Foto: Finn Frandsen

Lige knap 40 pct er prisen på hakket oksekød steget over det seneste år. Helt præcist 37.4 pct i gennemsnit, når tallene for alle landets online supermarkeder sammenlignes.

Det er prissammenligningssiden Beepr, der indsamler udbudspriser fra alle danske onlinesupermarkeder.

”Vi gør os ikke kloge på hvorfor priserne stiger, vi kan bare konstatere, at det er sådan det er lige nu”, siger Jon Henriksen fra Beepr til FødevareWatch.

Det hakkede oksekød, som ligger helt i top af prisstigningerne, har svinget en smule over det seneste år, men fra slutningen af sidste år, er det gået rigtig stærkt ifølge Jon Henriksen.

”Vi kan overordnet se, at prisstigningerne på det hakkede oksekød begyndte i slutningen 2021, og tog endnu et ryk i januar 2022, og nu er de altså steget med knap 40 pct,” fortæller han.

Smør er også steget markant i pris, og ligger med en stigning på over 26 pct, på en tredjeplads over de varer, der er blevet markant dyrere over det seneste år. På en andenplads ligger baby- og tekstil, som er steget med mere end 35 pct siden maj sidste år.

Langt de fleste varegrupper er ifølge prissammenligningen steget, men der er også få varer, der har oplevet et prisfald, ingen af disse er dog fødevarer.

Mælk og oksekød har oplevet største prisstigning

Fødevarevirksomheder presses af stigende forbrugerpriser: ”Alle bliver fattigere af det her”

Burgere og nem mad trækker læsset i Danish Crown – mere pres på i køledisken

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier