FødevareWatch

Lakseprojekt under opbygning lander underskud

Som ventet er der millionunderskud i selskabet bag Skagen Salmon, der bygger stort landbaseret lakseanlæg. Finansieringen er på plads, lyder meldingen.

Foto: PR

Det er dyrt og en smule besværligt at bygge i disse tider. Ikke mindst når det drejer sig om at opføre et stort landbaseret lakseopdræt på dansk jord i Skagen til over 300 mio. kr.

Derfor er der som ventet minus på bundlinjen i selskabet Skagen Salmon Partnerselskab, der står bag opførelsen af anlægget, hvor første fase er gennemført, og små laks er under udvikling.

Bundlinjen for 2021 lyder på minus 7,2 mio. kr. sammenlignet med 1,5 mio. kr. året før, mens bruttotabet udgør 1,3 mio. kr. i 2021. Efter en kapitalforhøjelse på 50 mio. kr. udgør egenkapitalen nu 44,6 mio. kr., og der er ro om finansieringen af anlæggets næste faser, lyder meldingen.

”Partnerselskabet er i gang med at opføre et moderne fiskeopdrætsanlæg, der forventes at producere ca. 3.600 tons laks årligt. Anlægget er et bæredygtigt saltvandsanlæg, hvor miljøaftrykket vil være minimalt, herunder vil der være fokus på anvendelse af vedvarende energikilder. Ledelsen har sikret sig den nødvendige finansiering til opførelsen heraf,” skrives der i ledelsesberetningen.

Planen er at flytte de første laks senere i år til større bassiner, der nu er ved at blive opført og efter planen fyldes med vand i efteråret.

Selskabet er ledet af adm. direktør direktør Jens Petri Petersen, der også er medejer sammen med det svenske fiskeselskab Astrid og Sustainable Food Invest, som blandt andre adm. direktør Lars Hermes Olsen fra Nordic Seafood står bag.

Stort fiskeprojekt i Skagen trodser byggebump

Kæmpe lakseprojekt i Skagen når første milepæl

Mere fra FødevareWatch

Milliardkoncern løfter indtjeningen på kager og slik

Kage- og konfekturekoncernen Givesco er lykkedes med at forbedre indtjeningen i løbet 2021, men ikke helt nok ifølge ledelsen. Koncernen har med sit store detailfokus også løftet omsætningen til lige knapt 3 mia. kr.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier