
Sprøjtemidlet chlorpyrifos, der bl.a. bliver brugt til frugt i udlandet, kan være skadeligt for børn og fostre, vurderer Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Derfor vil fødevareminister Mogens Jensen (S) nu forbyde salg af chlorpyrifos-sprøjtet frugt i Danmark.
Det skriver DR, der henviser til, at tidligere undersøgelser har vist, at hver tredje ikke-økologiske citrusfrugt i danske butikker indeholder chlorpyrifos. Ofte er ikke-økologiske appelsiner, citroner, blommer og vindruer fra Sydeuropa sprøjtet med stoffet.
"Med de oplysninger, vi nu har fået fra den europæiske fødevaresikkerhedsenhed, står det jo klart, at det her stof ser ud til at være skadeligt, særligt for hjernens udvikling hos fostre og børn. Og derfor mener jeg ikke, at de her stoffer skal kunne findes i danske fødevarer," siger ministeren til DR.
På danske marker er det allerede forbudt at anvende chlorpyrifos. Alligevel accepteres under en vis grænseværdi i importet frugt, hvilket Mogens Jensen har intentioner om at ændre.
Det Europæiske Fødevaresikkerhedsagentur har i kølvandet på undersøgelsen anbefalet, at EU næste år fjerner stoffet fra listen af godkendte insektmidler.
Medie: Frugt indeholder sprøjtemiddel som er forbudt i Danmark
Mere fra FødevareWatch
Maltdirektør efter værste år i årtier: "Det er meget ubehageligt"
Udfordringerne har aldrig været større i Sophus Fuglsang Export-Maltfabriks over hundredårige lange virke, som i det seneste år. Det nye regnskab viser største dyk på bundlinjen i topchefens hukommelse. Virksomheden er dog godt polstret, forsikrer han, men han frygter den usikkerhed, som energikrisen lige nu medfører.