Kokkelandsholdet henter ny direktør

Som ung hentede han en Michelin-stjerne hjem som den yngste i Norden. Nu skal han være adm. direktør for Kokkelandsholdet. 
Cateringlandsholdet 2018 VM i Luxembourg. | Foto: Anders Wiuff
Cateringlandsholdet 2018 VM i Luxembourg. | Foto: Anders Wiuff

Morten Juul Andersen er tidligere køkkenchef på Restaurant Kommandanten i København og hentede som 24-årig den første Michelin-stjerne til restauranten. Han var dermed den yngste i Norden til at modtage en Michelin-stjerne.

Nu er håbet, at Morten Juul Andersen, der siden er blevet 51, skal hente hæder hjem til Danmark med Kokkelandsholdet, som ny adm. direktør, fremgår det af en pressemeddelelse.

Morten Juul Andersen kommer fra en stilling som nordisk direktør for den Amerikanske service koncern Aramark i Esbjerg, hvor han har været siden 2012. Tidligere har han blandt andet arbejdet som køkkenchef på Restaurant Divan 2 i Tivoli, privat kok for Oracles stifter Larry Ellison og som ledelsesrådgiver for Fazer Food Services A/S.

Foto: Kokkelandsholdet
Foto: Kokkelandsholdet
 

Morten Juul Andersen overtager stillingen fra Sten Sloth Knudsen, der har stået i spidsen for Kokkelandsholdet siden 2011. Med Morten i spidsen vil Kokkelandsholdet iværksætte en ny og ambitiøs udviklingsplan, der skal udmønte sig i endnu flere danske medaljer til OL og VM for Kokkelandshold, lyder det.

"Morten har det rigtige mix af indblik i kokkeverdenen og den markantile profil, der skal til for at kunne udvikle og drifte Kokkelandsholdet. Vi står overfor en spændende tid, hvor vi sammensætter nye Kokkelandshold, og hvor der er sket udskiftninger på alle pladser i organisationen henover det seneste halve år. Vi er overbeviste om, at Morten er den helt rigtige styrmand til at sætte og følge kursen fremad," siger Uffe Nielsen, der er formand for Kokkelandsholdet og Præsident for Kokkeforeningen Danmark, i meddelelsen.

Den nye direktør ser frem til at indtage direktørstolen på Kokkelandsholdet. 

"Rammerne er netop sat for den nye strategi, så jeg sammen med de mange engagerede og kompetente kolleger kan tage fat på opgaven og eksekvere på tiltag og dermed sikre den videre udvikling af Kokkelandsholdene. Jeg ser derfor frem til at begynde i mit nye job og bidrage til at styrke Kokkelandsholdets og Danmarks position inden for det gastronomiske felt til gavn for sponsorerne og restaurations- og fødevarebranchen generelt," udtaler Morten Juul Andersen i meddelelsen.

Dansk catering henter VM-guld

Punkt på finanslovsforslaget: Kokkelandsholdet skal have flere penge

Danish Crown dropper de danske talenter 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også