FødevareWatch

Medie: "Kvotekonge" investerede mio i V-profils selskab

En af landets største fiskere har smidt fire millioner kroner ind i et selskab, som Venstres fiskeriordfører Thomas Danielsen er medejer af, afslører Ekstra Bladet.

Foto: /ritzau/Gorm Olesen

En tæt forbindelse mellem Venstres fiskeriordfører Thomas Danielsen og en af landets største fiskere John-Anker Hametner Larsen er tidligere blevet klarlagt af Ekstra Bladet. Nu kan avisen lørdag så fortælle, at "Kongen af Thyborøn" John-Anker Hametner Larsen har investeret fire mio. kr. i Holstebro-selskabet DayWork Aps, som er delvist ejet af Thomas Danielsen.

V-profil med tæt forbindelse til storfisker

Ekstra Bladet har fået indsigt i dokumenter fra Erhvervsstyrelsen, der viser, at John-Anker Hametner Larsen sidste efterår købte 66 pct. af det nystiftede selskab, som Thomas Danielsen er medejer af sammen med sin kone og DF's folketingskandidat fra Struer, Jette Lund Jensen og hendes mand Mikael Lund Jensen.

Investeringen fra storfiskeren gjorde, at Thomas Danielsens egen investering på 100.000 kr. via holdingselskabet Ahead Holding, voksede til en værdi på cirka 714.000 kr. på fem ugers tid på grund af en stigning i kursen fra 4 kr. per anpart til 41,24 kr. per anpart.

John-Anker Hametner Larsen ønsker over for Ekstra Bladet ikke at kommentere oplysningerne, mens fiskeriordfører Thomas Danielsen i en SMS til avisen afviser at kunne bekræfte oplysningerne.

V-profil med tæt forbindelse til storfisker

Folketinget udtaler sin alvorligste kritik af Esben Lunde

Fødevareministeren undskylder til Folketinget

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier