FødevareWatch

110 producenter på antibiotikafri venteliste

Der er meget stor interesse fra såvel forbrugere som producenter for at producere de såkaldte OUA-svin, der opfostres uden brug af antibiotika. For øjeblikket står 110 producenter på venteliste hos Danish Crown.

Foto: Colourbox

Interessen for den antibiotikafri svinekødsproduktion har slet ikke toppet endnu.

I USA fører man an i den nye forbrugertrend, som i Danish Crown-regi har betydet, at man har lavet en antibiotikafri såkaldt OUA-produktion. Blandt de danske producenter er det blevet eftertragtet, at man kan score et tillæg på 1,5 kr., hvis man leverer grise fra en produktion, der ikke gør brug af antibiotika. Ifølge Landbrugsavisen.dk er der for øjeblikket 110 producenter på venteliste, som alle gerne vil med på den antibiotikafrie bølge.

Produktion er med en enkelt større undtagelse blevet spredt ud over hele landet.

"Vi har 27 producenter, som vi har lavet kontrakt med om OUA-produktion, og 20 på vej, men det er svært for os at finde en producent på Sjælland, som laver 25.000 grise," udtalte Danish Crown-konsulent Martin Villadsen ifølge avisen i februar.

I februar sagde Søren Tinggaard, underdirektør fra Danish Crowns salgsafdeling, til Berlingske:

"Vi øger stille og roligt vores OUA-produktion, som er en succes. Hidtil har vi afsat produkterne i såvel USA som Europa og Australien. Men jeg tror, at vi kommer ind i Kina, der er et spændende marked."

Slagterikoncernen eksporterer foreløbig alt kød fra den antibiotikafri produktion til udenlandske restaurant- og supermarkedskæder, foodservice og forædlingsvirksomheder.

Smithfield klar med antibiotikafri produktion

Grise fra antibiotikafri produktion er et hit for Danish Crown

Landmænd står i kø for at levere antibiotikafrie svin til USA

Mere fra FødevareWatch

Nye slikbutikker på nettet holder fast i coronaoptur

Med medvinden fra blandt andet den lukkede grænsehandel og de slikhungrende danskere i ryggen klarede danske online slikbutikker sig godt igennem 2020. Nu melder spørgsmålet sig: Kan man blive ved med at sælge slik på nettet, efter coronaen har lettet sit tag?

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier