
90.000 tons laks. Det er det ambitiøse mål som Atlantic Sapphire-formand Johan E. Andreassen har udpeget for den landbaserede lakseproduktion, som man er i gang med at etablere i Florida.
Til iLaks.no siger formanden, der har skrabet en del erfaringer til sig fra arbejdet med etableringen af flere Langsand Laks-anlæg i Danmark og USA, at man har tilladelser og arealer klar. Første æg bliver ifølge planen placeret i de nye tanke i starten af 2018.
Målsætningen om 90.000 tons laks er tre gange højere end hidtil udmeldt, og der arbejdes i øjeblikket på at finde den manglende finansiering. Lykkedes det at booste produktionen, vil Atlantic Sapphire producere flere laks end norske Grieg Seafood, der i dag er verdens sjette største producent.
"Jeg ønsker ikke at gå så voldsomt meget i detaljen på funding, men vi har mange profesionelle aktionærer på ejersiden. Vi kommer til at hente flere penge ret snart, og går ud fra at vi kan begynde med at bygge henover sommeren," siger Joahn E. Andreassen, der sammen med partneren Bjørn-Vegard Løvik har været i gang med projektet siden 2010.
Dansk lakseeventyr er gået i land i Florida
Bliver i dag fløjet ind
I modsætning til de europæiske mærkningskrav for ferske fisk, skal amerikanske fiskehandlere udstyre varerne med mærker, der både oplyser om oprindelsesland, fangstmetode og artens latinske navn. Det stiller de amerikanske anlæg godt, for hidtil har man hentet de bæredygtige laks langt fra de amerikanske diske.
Langsand Laks' landanlæg ved Hvide Sande producerer omkring 20 ton laks om ugen. Hovedparten af den produktion blev sidste år sendt til USA – en del af dem endda med fly.
"Alle de store fisk, vi laver, eksporteres til USA. Fisk over fire kilo er et high end produkt, og fragtes med fly. Den del udgør 30-40 procent af vores produktion," sagde Thue Holm, der er adm. direktør i Langsand Laks, til FødevareWatch sidste år.
Atlantic Sapphire vurderer, at det amerikanske marked for fisk og skaldyr for 90 procents vedkommende udgøres af importvarer, og efterspørgslen er langt større end udbuddet.
Dansk forening advarer mod norske laks