FødevareWatch

Landbrug & Fødevarer henter ny direktør i Naturerhvervstyrelsen

Den store landbrugsorganisation henter ny områdedirektør for erhvervspolitik i Naturerhvervstyrelsen. Det var vigtigt at få fat i en skikkelse med stort kendskab til embedsverdenen.

Foto: TOBIAS NØRGAARD PEDERSEN

Fra onsdag den 1. februar hedder Landbrug & Fødevarers områdedirektør for erhvervspolitik Anders Klöcker.

Han tiltræder fra en stilling som enhedschef for innovation i styrelsen, og har haft ansættelse i Naturerhvervsstyrelsen i de sidste fem år.

Det var særligt vigtigt for lobbyorganisationen at finde en person med godt kendskab til embedsverdenen til den strategisk vigtige post. Det fortæller Morten Høyer, der er direktør for politik og kommunikation, i en pressemeddelelse.

Hent FødevareWatch-appen til din iPhone HER og til Android HER.

"Jeg glæder mig til, Anders Klöcker starter hos os. Anders forstår de politiske mekanismer på Christiansborg og blandt embedsmænd, og så har han en dyb viden om innovation indenfor fødevareerhvervet. Med de signaler vores medlemmer og landspolitikerne sender om, at vi skal fremtidssikre vores erhverv og Danmark," siger han.

Anders Klöcker har i sin tid i Naturerhvervstyrelsen etableret og sidenhen været sekretariatschef for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Inden da var han godt fire år på den danske ambassade i Washington, hvor han havde fødevarer, landbrug og fiskeri som sit speciale.

"Fødevaresektoren er blandt landets mest innovative, men der er brug for fortsat udvikling, hvis vi skal have en chance i en fortsat mere konkurrencepræget verden," lyder det fra Anders Klöcker.

Ny prognose: Stort behov for nye økologiske varer og hektarer

Fødevarevirksomheder frygter internationale benspænd

Her er årets markante jobskift

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier