FødevareWatch

Medie: Landbrugets gæld når 379 milliarder

Bankgælden vejer tungt i dansk landbrug, der i 2015 havde en samlet gæld på 379 mia. kr. I forhold til året før voksede gælden samlet med 8 mia. kr., viser en ny Seges-analyse ifølge DR.

Foto: Peter H. Petersen/Ritzau/Arkiv

De pressede danske bønder blev over en bred kam ikke mindre pressede i 2015.

Ifølge dr.dk viser tal fra landbrugets videnscenter, Seges, at landbrugets samlede gæld i 2015 voksede med yderligere 8 mia. kr., og dermed nåede den samlede gæld til realkreditinstitutter og banker samlet 379 mia. kr.

Ifølge Seges har landbruget haft negative nettoinvesteringer, investeret mindre i produktionen, end der afskrives på bedrifterne, siden 2009, og det er forringer de danske landmænds konkurrencekraft, fortæller Klaus Kaiser, økonomisk chef i Seges, til DR.

"Værdiforringelsen i landbruget medfører en mindre effektivitet og en lavere produktivitet og dermed en svækkelse af konkurrenceevnen," siger han.

Ude på bedrifterne oplever landbrugsøkonom Jens Scherning fra rådgivningsvirksomheden Agrocura, at det efterhånden er meget småt med optimismen. Han sætter spørgsmålstegn ved, om der overhovedet eksisterer en fremtid for den danske animalske produktion.

"For mig at se er løsningerne efterhånden ved at være udtømte. Vi har optimeret hver en sten, vi er næsten 100 procent variable, vi betaler ingen renter, vi betaler ingen afdrag, og så kan vi stadig ikke nedbringe gælden. Og derfor må man også stille spørgsmålet til samfundet i Danmark: Hvad vil man i grunden med det her erhverv på sigt, for vi kan umuligt fortsætte," siger Jens Scherning til dr.dk.

Landbruget om regning på 1,8 mia. kr.: Prissætningen foregår i en lukket sort boks

Realkredittens tab på landbrug styrtdykker, men gebyrerne på lånene fortsætter i vejret

Rentehop kan tvinge tusindvis af landmænd fra hus og hjem

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier