FødevareWatch

Mariehøns i droneangreb på bladlus og mider

Et nyt våben er på vej i den evige kamp mod bladlus og mider, som æder afgrøderne på de økologiske marker.

Mariehøns på droner kan være fremtidens måde at bekæmpe at skadedyr på. Foto: LARS KAAE/POLFOTO

De økologiske landmænd har længe kæmper en ulige kamp mod bladlus og mider. Landmændene må nemlig ikke benytte sig af kemiske midler for at afholde skadedyrene fra at æde af markens afgrøder. En ny drone ser dog ud til at kunne udligne de små bladlus og miders fordel ude i marken.

Den nye øko-drone er under udvikling af teknologivirksomheden Ecobotix, og den vil kunne transportere og sprede mariehøns og andre nyttedyr på markerne. De forskellige skadeorganismer er mariehønsenes yndlingsspise, og de vil derfor være med til at holde skadedyrene nede.

Med økodronen kan vi både lave mere præventive udbringninger af nyttedyrene og spotbekæmpe efter behov."

Anders Petersen, Ecobotix.
"Vi er allerede i gang med at bygge prototyper, og vi sigter efter en løsning, som gør os i stand til at observere og forebygge insektangreb. Med økodronen kan vi både lave mere præventive udbringninger af nyttedyrene og spotbekæmpe efter behov," udtaler Anders Petersen fra virksomheden Ecobotix, i en pressemeddelese.

Der er desuden en økonomisk fordel ved at benytte dronerne rundt omkring i landbrugene. Dronerne vil nemlig sikre en mere effektiv produktion og mindske andelen af afgrøder, som går tabt. I sidste ende kan prisen på de økologiske varer derfor blive mindre.

Følg fødevareindustrien tæt – læs FødevareWatchs nyhedsbrev to gange dagligt – tilmeld dig her!

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) mener opfindelsen er et vigtigt step for både den danske iværksætterkultur og de danske øko-landmænd.

"Det er ikke kun økologien, der boomer i Danmark. Også opfinderlysten blomstrer, og danske virksomheder er verdensmestre i at udvikle ny teknologi inden for en lang række områder. Med droneprojektet løser man potentielt en konkret udfordring for danske økologer og for landmænd, som overvejer at lægge deres produktion om. Danskerne efterspørger i stigende grad økologiske fødevarer, så jo bedre vilkår landmændene har for at dyrke økologisk, jo bedre kan det betale sig for dem at producere," påpeger Esben Lunde Larsen i pressemeddelelsen.

Ecobotix er gået sammen med Aarhus Universitet og Syddansk Universitet om at udvikle dronen, og projektet har fået 8,3 mio. kr. i udviklingsstøtte af Miljø- og Fødevareministeriet.

Wal-Mart vil levere dagligvarer med droner

Fond uddeler 100 mio til grønne projekter

Øko-landbrugselever er tvunget til at giftsprøjte

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier