FødevareWatch

Første kommune forbyder pesticider

Kommune klipper navlestrengen til brug og opbevaring af pesticider som den første i landet. Det sker af hensyn til drikkevandet.

Nu skal det være slut med brugen af pesticider i den Nordsjællandske kommune Egedal. Foto: Colourbox

Frygten for, at grundvandet bliver forurenet får nu Egedal Kommune til at varsle et totalt forbud mod opbevaring og brug af pesticider. Det er første gang, at en kommune forbyder pesticider. Det skriver DR.

Forbuddet omfatter et område på 67 hektar, hvor der hentes drikkevand til cirka 30.000 københavnere. Forbuddet vil ramme syv landbrug og 26 boligejere.

Det er hensyn til drikkevandskvaliteten, der får kommunen til at sætte en stopper for pesticider. Det fortæller Peter Hansen, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Egedal kommune.

"I det område har talrige undersøgelser vist, at det er meget, meget sårbart, og derfor kan vi slet ikke leve med, at der overhoved er den mindste risiko for, at rent drikkevand til 30.000 mennesker bliver truet," siger han til DR.

I Egedal Kommune er de fuldstændig klar på, at forbuddet rammer både boligejere og specielt landmænd på pengepungen. Derfor står man klar med økonomisk kompensation. 5000 kr. til boligejere og op mod 250.000 til landmænd.

Lagkagehuset sættes til salg for 1 mia kr

Minister blæser til kamp for danske fødevarer i Kina

Danish Crown vil støve sit image af og tiltrække talenter

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier