FødevareWatch

Alternativet gransker miljøberegning af landbrugspakke

Alternativet frygter, at landbrugspakkens beregninger for miljøet ikke holder og vil se tallene bag.

Foto: Presse/Alternativet

Landbrugspakken afskaffer nogle miljømæssige virkemidler, som vi ved fungerer, og erstatter dem med virkemidler, som vi ikke kender.

Det mener Christian Poll, Alternativets klimaordfører, som frygter at miljøet derfor kan komme til at tage skade.

Af den grund ønsker Alternativet at se nærmere på de beregninger, der ligger bag aftalen.

"Vi har anmodet klimaministeren om at få fremlagt de beregninger, der ligger til grund for aftalen," siger Christian Poll til Ritzau

Alternativet ønsker at gå beregningerne efter i sømmene, da man i partiet er bekymret for, at de nye tiltag i pakken ikke vil leve op til de standarder, som eksisterer i dag.

"De ting, ministeren vil erstatte randzonerne med, er ikke færdigudviklede, så det er meget usikkert, om regeringen kan leve op til det, de lover i pakken," siger han.

Aftalen om landbrugspakken er indgået mellem regeringen og alle støttepartierne fra blå blok. Den har erklæret til formål at gøre livet lettere for det danske landbrug.

En af metoderne, der er aftalt, er blandt andet at sikre, at branchen ikke skal være underlagt lige så meget kontrol som hidtil.

Aftaleparterne har derfor besluttet, at der ikke skal være generelle reguleringer af miljøet, men derimod en målrettet indsats ud fra, hvor udsat landbruget er.

Christian Poll mener som udgangspunkt, at en målrettet indsats er en god idé. Men han påpeger samtidig, at han vil se beregningerne, før man kan vurdere, om det miljømæssigt og økonomisk er værd at satse på.

"Man skal have et ordentligt belæg for, at kvælstofbalancen kommer tilbage på niveau som i dag. Samtidig skal vi have et overslag på, hvad det samfundsøkonomisk vil koste," siger Christian Poll.

Eva Kjer: Vi ved ikke, hvor mange job der er i landbrugspakken

Ny landbrugspakke gavner de sunde landmænd

Eva Kjer: Landbrugsaftale skaber job i presset branche

Fagforbund roser landbrugsaftale for at tillade flere svin

S og R om landbrugsaftale: Sort dag for det grønne Danmark

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier