Vækstplan kan sende pensionspenge over i tom milliardfond
500 mio. kr. for egen regning og ikke én eneste investorkrone.
Det var billedet, da regeringen fremlagde planerne om den nye landbrugsfond Dansk LandbrugsKapital, som skal redde de kriseramte danske landmænd med milliarder – penge der hovedsageligt skal komme fra pensionsbranchen. Men regeringen kunne ikke meddele om, at én eneste pensionskasse havde ønsket at smide investeringskroner i redningsindsatsen.
"Der har været en alt for høj risiko ved at investere i dansk landbrug. Man har frygtet, at landbruget ville blive pålagt yderligere former for regulering, som ville gøre det tungere og tungere for landbruget at klare sig. Det her politiske holdningsskifte er afgørende for investeringskronerne, fordi det viser, at man fra politisk side vil satse på, at der skal være landbrug i Danmark."
Søren Dals Thomsens positive syn på fremtiden for landbrugsfonden sker på baggrund af en række initiativer i regeringens vækstpakke, som skal gøre det lettere for fremtiden at være landmand i Danmark og forbedre konkurrencevilkårene. Noget Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil opnå ved blandt andet at afskaffe en stor del af randzonerne, fjerne en del af sprøjte- og gødskningsforbuddet og gøre det lettere at opnå miljøgodkendelse til husdyrbrug.
"Jeg hæfter mig ved, regeringen er villig til at til at fjerne de elementer, der har været med til at skævvride konkurrenceforholdene for dansk landbrug i forhold til udlandet. Det betyder, at en stor byrde lempes, så man kan konkurrere på lige vilkår. De siger, at de tror på, at dansk landbrug kan klare sig på lige konkurrencevilkår, og det tror vi også på," lyder det fra direktøren.
Han vil ikke gisne om, hvordan de andre pensionsselskaber tager i mod det politiske skift og forbedringen af konkurrenceforhold for landbruget, men understreger at man hos AP Pension længe har spejdet efter nye politiske toner i forhold til fremtidige investeringer, og at "politisk medvind i et erhverv" ikke skal undervurderes i forhold til investeringslysten - "det handler om at skabe tiltro."
At benchmarke reguleringen af landbruget i forhold til de udenlandske konkurrenter frem for naturen, mener Søren Dal Thomsen derfor er den helt rigtige løsning.
AP Pension er åben
At landbruget har brug for investeringer kan der ikke være tvivl om. I løbet af 2014 og 2015 er fødevarepriserne styrtdykket - en situation som kun er blevet forværret af Ruslands importforbud mod vestlige fødevarer. Landbrugets samlede gæld til bankerne ligger nu på omkring 100 mia. kr., hvilket betyder store milliard-tab for bankerne, som har set sig nødsaget til at nedskrive landmændenes gæld.
Den meget lidt succesfulde historie har ikke skræmt AP Pension væk fra landbruget, for set i lyset af den for tiden rekordlave obligationsrente og de skyhøje aktiekurser er landbruget en ganske god forretning. AP Pension afsatte derfor 600 mio. kr. i 2014 til at investere i danske landbrugsbedrifter, et tal koncernen øgede med yderligere 700 mio. kr. i starten af oktober i år. Målet for den første investeringsrunde var at få et årligt afkast på cirka 6 pct. I oktober kunne Søren Dal Thomsen konkludere over for FødevareWatch, at det mål næsten var nået med et årligt afkast på 5,65 pct.
I har allerede investeret i landbruget med succes, betyder de nye lempelser i regeringens vækstpakke, at I vil overveje at investere yderligere?
"Jeg vil vende den om, og sige at vi har ledig kapital til rådighed, men lige i øjeblikket har vi ikke noget at putte den ind i. Vi har ikke købt noget de sidste 3-4 måneder, så fra vores side mangler der ikke kapital, men attraktive projekter at købe," lyder det fra Søren Dal Thomsen.
Betyder det, at I vil putte penge i Dansk LandbrugsKapital?
"Det afhænger af, hvad der kommer til at være i pakken, for vi er kun med i landbruget med den banale målsætning at tjene penge til vores pensionister."
Hvad skal der til for, at I går med i landbrugsfonden?
"At det set up, regeringen laver, skal være bedre, end det vi selv har."
Hvad betyder det helt præcist?
"Vi mener, at vores set up er den bedst tænkelige løsning, men det kan da godt være, at de (regeringen, red.) kommer op med nogle smartere tanker, som vi ikke selv har fået, og så hopper vi med på det. Men måden som vi har skruet det sammen på, mener vi er den nuværende bedst tænkelige løsning," lyder svaret fra direktøren, som ser frem til at blive inviteret ind til et møde hos fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) og få fremlagt en mere detaljeret plan for landbrugsfonden.
AP Pensions opsætning fungerer således, at de køber den samlede landbrugsbedrift, både jord og ejendomme, af landmanden, hvorefter selskabet lejer det ud til selvsamme landmand. Fordi landmanden har den faglige viden i forhold til at drive et succesfuldt landbrug, står han for den daglige drift af landbruget. Kun i forhold til potentielle udvidelser eller investeringer blander selskabet sig. Landmanden får lov at beholde et eventuelt overskud, men betaler en leje på 5,2 pct. af investeringen i jorden og 6,5 pct. af investeringen i bygningerne til AP Pension. Efter ti år kan han overtage bygningerne til en på forhånd aftalt købspris plus 80 pct. af prisstigningen i perioden.
Selskabet har brugt lang tid på at finde frem til de landmænd, der har været attraktive at investere i. Noget som har været besværliggjort af bøndernes dyre swaplån og ofte lave egenkapital.
Læs hele vækstpakken ’Vækst og udvikling i hele Danmark’ HER.
Regeringen præsenterer milliardfond til landbruget uden en eneste investor
Relaterede artikler:
Her er landbrugets vækstpakke
For abonnenter
Kriseramt landbrug er en succes hos AP Pension
For abonnenter