Lokal producent drejer nøglen om
Det skulle være så godt for tiden at være lokal øko-producent. Alle vil have fat i de unikke varer, der kommer direkte ud af ægte, gammeldags, dansk landbrugstradition. Forbrugerne er vilde med det, og detailkæderne rydder den ene hyldemeter efter den anden for at give plads til fødevareidyllen.
Men bag glansbilledet er det stadig svært at være lille producent. Det kan folkene bag den bornholmske øko-svineproducent Kødkompagniet tale med om, for ifølge Food Supply må forretningen nu lukke.
Fire ansatte er fyret, og cirka 700 grise bliver slagtet.
"Det er hammerærgerligt. Jeg er så træt af at høre, at kæder som Coop hele tiden siger, at 'vi mangler, vi mangler' økologisk kød. Men de vil kun have det, når det er billigt - de vil ikke give de 10 kr. mere pr. kilo, som det koster," siger Karsten Westh til Food Supply.
Karsten Westh købte i foråret 2014 Vasagaard uden for Svaneke sammen med Sune Larsen.
Mikroproducent: Markant lettere at sælge til detailkæderne
Relaterede artikler:
Fynsk kødkvalitet uden kompromis giver minus
For abonnenter