FødevareWatch

Novozymes på vej med nyt til ethanolproducenterne

Avantec Amp hedder det nye produkt fra Novozymes, som skal forbedre udbyttet i produktionen af majs-ethanol og reducere behovet for at bruge skrappe kemikalier, der anvendes i produktion af ethanol.

Novozymes er kommet med et nyt produkt til producenterne af bioethanol.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelse.

Det nye produkt, Avantec Amp, forbedrer udbyttet i majs-ethanol produktionen, øger udvindingen af majsolie og reducerer markant behovet for at bruge skrappe kemikalier, der anvendes i produktion af ethanol.

Ved at skifte fra standard enzymteknologi til Avantec Amp, kan et typisk ethanol anlægmed en kapacitet på 110 mio. gallons få 2,5 mio. dollar mere om året i ekstra nettooverskud.

"Kort fortalt er det en af vores nye enzymløsninger til industrien. Det er en fortsættelse af den serie, vi har, der hedder Avantec. Vi regner med, at det kan forbedre indtjeningen hos enthanolproducenterne med op til 2,5 mio. dollar om året. Vi regner med, at de ud over højere ethanoludbytte, kan se signifikante kemekaliereduktioner," siger Peter Halling, direktør for Bioenergi, til Ritzau Finans.

"I selve industrien ligger der omkring små 70 fabrikker med en størrelse på 110 mio. gallons. Men det nye produkt vil være relevant for omkring 80 pct. af industrien. Så det er ikke så vigtigt, om de producerer 110 mio. gallons om året, men typisk er det ikke for alle producenterne," siger Peter Halling.

Det nye produkt er en forbedring af Avantec, der blev introduceret i 2012. Det kombinerer flere enzymaktiviteter i ét produkt, og overgår konkurrerende enzymløsninger ved at klemme mere ethanol fra hver kerne af majs og muliggør øget produktion fra ethanol anlæg, så der spares på energi og vand. Det kan også sætte skub i majs olieproduktion, en stadig vigtigere indtægtskilde i branchen, ved at frigøre olie bundet i majskim, oplyser Novozymes.

"En ny ting i industrien er nu, at man kan fjerne op imod 70 pct. af de kemikalietilsætninger, man har. Så det er noget, vi er ret begejstrede for," siger Bioenergi-direktøren.

Novozymes kom med regnskab for tredje kvartal i torsdags, og det viste, at den lave oliepris presser indtjeningen på fremstillingen af bioethanol som alternativt brændstof til biler ned. Tallene viste, at Bioenergi har mistet salgsindtægter i tredje kvartal i år i forhold til kvartalet sidste år, og det organiske salg i divisionen er skrumpet med 6 pct.

"Vi ved, at det kommer ind i et marked, som er noget hårdt. Men vi tror på, at det her vil have en høj relevans for vores kunder. Indtil videre har tests vist gode resultater, og der er en generel stor interesse for produktet blandt kunderne," siger Peter Halling.

Det er det nordamerikanske marked, der presser salget af enzymer, der er med til at omdanne især majs til ethanol. Og det er også her, Novozymes i første omgang går ind.

"Senere håber vi også, at det vil relevant for Latinamerika, Europa og Asien. Vi ville ikke lave noget, hvis vi ikke troede det havde gang på jorden," siger Peter Halling til Ritzau Finans.

Direktøren for Bioenergi vil ikke komme ind på, hvad det kommer til at betyde økonomisk for Novozymes.

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier