Økologisk sømål er nået
Savner du økologisk svinekød i køledisken, så er der håb forude.
Det er lykkedes slagteriet Friland under Danish Crown at skaffe de nye producenter af økologiske svin, som slagteriet efterlyste i maj:
"Vi kan se, økonomien den er noget bedre, end den er ved at lave frilandsgrise," siger Torben Langer fra Holstebro, som er i gang med at omlægge produktionen fra frilandsgrise til økologiske grise.
"Vi er måske lidt for meget bundet op på den koncentionelle afregning. Og den er ikke for god lige nu."
Projektleder i Friland, Henriette Guldager, fortæller, at Friland har opfyldt sin målsætning fra maj måned, hvor slagteriet besluttede at belønne nye økologiske producenter lidt ekstra for at få flere svin til et europæisk marked, der råber efter mere økologisk svinekød:
"Hvis ikke man tjener penge som økologisk svineproducent nu, jamen så tror jeg, man skal overveje at lave noget andet," siger hun.
Friland satte sig i maj et mål på 2.000 nye økologiske søer i løbet af i år:
"Og vi har faktisk tilkendegivelser fra landmænd, som samlet repræsenterer 2.000 nye søer nu her."
Relaterede artikler:
Populære øko-svin gør frilandsgrisen til et truet dyr
For abonnenter