Franske bønder blokerede Paris med traktorer

Franske landmænd blokerede torsdag gaderne i Paris med op til 1.500 traktorer i protest mod lave priser og høje omkosntinger.
Ligesom deres danske kollegaer er de franske bønder hårdt pressede af den negative udvikling på de internationale markeder. Derfor var torsdagens demonstration også kun den seneste i lang række.
Det er dog første gang, at landmændene har stoppet trafikken i den franske hovedstad, og landmændenes frustration ser nu ud til at have gjort på den franske regering, skriver The Wall Street Journal.
I hvert fald lovede premierminister Manuel Valls torsdag at gennemføre støtteinitiativer for tre mio. euro for at hjælpe det franske landbrug ud af krisen.
Regeringen vil blandt andet gøre det nemmere at subsidiere lån, mindske regulering, udskyde skattebetalinger og skære på landmændenes udgifter til sygesikring.
"Frankrig vil ikke lade sine landmænd i stikken," sagde Manuel Valls efter et møde med repræsentanter fra to af landbrugets interesseorganisationer.
Landbruget udgør to pct. af det franske bruttonationalprodukt mod 21 pct. i efterkrigstiden. I Danmark udgør landbruget omkring en til to pct.
Franske supermarkeder skriver under på madspildspagt