Fiskere håber på politisk hjælp
Regeringen har bebudet, at det danske landbrug skal have lempet sine miljøkrav, så landmændene har nemmere ved at konkurrere med deres europæiske naboer.
Nu håber fiskerne, at det også gælder deres erhverv, skriver DR Nordjylland.
"Vi har forhåbninger og forventninger til, at den nye regering også vil bruge fiskeriet som vækstmotor," siger Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, til mediet.
Fiskerne håber, at den nye regering vil droppe reglerne om fiskerifri zoner, blandt andet i Kattegat, så man kan fiske efter jomfruhummere. De håber desuden, at kvoterne for brisling og torsk bliver forhøjet.
Danmarks Fiskeriforening holdt et møde med miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i august, hvor man fremlagde sine synspunkter.
Lektor: Regeringens landbrugspolitik er 'ahistorisk'