Det er forbundet med ekstra omkostninger, når man som landmand har valgt at drive erhverv på en ø, hvor alt i princippet skal fragtes over med færge.

Derfor kan landmænd med landbrugsdrift på ikke-brofaste øer søge et særligt tillæg til deres landbrugsstøtte i form af ø-støtte til deres bedrift, og det har et rekordstort antal danske landmænd i år gjort, skriver NaturErhvervstyrelsen.

Hele 1.183 ansøgninger er der kommet ind fra landmænd, som søger ø-støtte til et samlet areal på knapt 44.000 ha på de 57 øer omfattet af ordningen.

”Det er næsten en fordobling af antallet af ansøgere og det ansøgte areal i forhold til, hvad der er blevet søgt under den tidligere ordning i 2014,” udtaler teamleder Gitte Møller Larsen. 

Fordoblingen af ansøgere og arealer skyldes bl.a., at man i forbindelse med EU’s landbrugsreform har revideret ordningen og udvidet listen over øer, hvor der kan søges støtte til i 2015. Fra i år kan landmænd på Bornholm nemlig også søge ø-støtte, og det har de i stor stil benyttet sig af.

Således tegner de borholmske landmænd sig for cirka halvdelen af det ansøgte areal til landbrugsarealer på de 57 øer. 

Trods stigningen i antallet af ansøgere og det ansøgte areal i 2015 vil støtteniveauet være nogenlunde uændret i forhold til 2014, formentlig cirka 480 kr. per hektar, oplyser NaturErhvervstyrelsen.

Det skyldes, at puljen, der er afsat til ø-støtte i 2015, næsten også er blevet fordoblet i forhold til 2014. I 2015-puljen er der afsat 21,3 mio. kr. Der udbetales ø-støtte for maksimalt 100 hektar per ansøger.

Det danske øko-areal er skrumpet, men…

Sådan kan fødevareproduktionen udvikle sig de næste ti år

Regeringens landbrugspolitik kan blive en 'katastrofe'