FødevareWatch

Det vil regeringen på fødevareområdet

Venstre har fremlagt et 35 sider langt regeringsgrundlag. Én enkelt side er afsat til landbrugs- og fødevareerhvervet, og her finder du hovedpointerne.

Foto: Joachim Ladefoged/Polfoto/Arkiv

Som sagt mange gange i tiden op til valget, indgår frasen om "bedre rammer for landbrugs- og fødevareerhvervet" også i det regeringsgrundlag, som Venstre med ny statsminister Lars Løkke Rasmussen i front har præsenteret søndag.

Den nye miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen(V) skal på vegne af regeringen sørge for at skabe disse nye rammer, som Dan Jørgensen(S) har forsøgt at forme i de seneste fire år, samtidig med at hun også skal varetage det miljøministerium, som Kirsten Brosbøl(R) har varetaget i tiden op til valget.

"Danmark har en stærk fødevare- og landbrugssektor, som skaber arbejdspladser og eksport. Fødevareerhvervet er vækstmotor i dele af Danmark, der er ramt af mangel på arbejdspladser og muligheder for udvikling. Men sektoren er under stigende pres fra den globale konkurrence," hedder det i regeringsgrundlaget om den udvikling, som ifølge en række topchefer har gjort det svært, at drive virksomhed Danmark.

I regeringsgrundlaget hedder det om den udenlandske arbejdskraft, som i de seneste måneder har fyldt en del af debatten, at Danmark i højere grad skal "være åbent for udlændinge, der kan og vil bidrage til det danske arbejdsmarked, så flere kan medvirke til at styrke og udvikle Danmark."

En undersøgelse fra Landbrug & Fødevarer konstaterede tidligere i år, at tæt på halvdelen af alle fødevarevirksomheder har ansat en udlænding, fordi der var mangel på kvalificerede danske ansøgere.

I retning af landbruget, har der været talt meget om overimplementering af EU-regler samt om en undergødskning af de danske landmænds marker, som blandt andet har været skyld i, at kornkvaliteten ifølge Landbrug & Fødevarer lider. Om den del hedder det i regeringsgrundlaget, at "Regeringen vil fremlægge en fødevare- og landbrugspakke, der skal gøre fødevare- og landbrugssektoren endnu bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten, og til at skabe mere vækst og beskæftigelse – i samspil med natur og miljø."

På fiskeriområdet vil Regeringen ligeledes arbejde med at reducere regler, bureaukrati og overimplementering for de danske fiskere, som det hedder i oplægget, og så vil Regeringen arbejde med at fremme de vilkår, der kan understøtte bæredygtigt fiskeri.

Læs hele regeringsgrundlaget HER.

Her er den nye fødevareminister

L&F: Fødevareklyngens nye minister bør kigge mod yderområder

Overblik: Det vil blå blok på fødevareområdet

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier