FødevareWatch

Danish Crown køber op i Sverige

Bliver aftalen godkendt af myndighederne, overtager Danish Crowns svenske datterselskab senere i år majoriteten i Dalsjöfors Slakteri. Opkøbet kan øge omsætningen med endnu en milliard kroner.

Foto: Ritzau Scanpix/Janus Engel.

Danish Crowns svenske datterselskab, KLS Ugglarps AB, forventes senere i år at overtage majoriteten i Dalsjöfors Slakteri ved Borås.

Det skriver Danish Crown i en meddelelse.

De to virksomheder har i følge meddelelsen forhandlet en aftale på plads, der dog er betinget af blandt andet de relevante konkurrencemyndigheders godkendelse.

"I KLS Ugglarps har vi gennem de seneste år fokuseret på at konsolidere virksomheden, og den udvikling vil vi gerne fortsætte. Vi har stor respekt for den måde virksomheden i Dalsjöfors er blevet drevet og udviklet på, og derfor ser vi Dalsjöfors Slakteri som en ideel partner fremadrettet," siger Jonas Tunestål, der er administrerende direktør i KLS Ugglarps.

Mens datterselskabet KLS Ugglarps driver virksomhed med udgangspunkt i Skåne og Kalmar, så ligger nyerhvervelsen Dalsjöfors Slakteri i Borås i Västra Götaland nord for Gøteborg.

Begge virksomheder slagter både svin og kreaturer med den svenske detailhandel som de største aftagere. Samarbejdet betyder, at KLS Ugglarps fremadrettet kan dække både det sydlige og den mellemste del af Sverige mere hensigtsmæssigt.

"Siden 2007, hvor Danish Crown købte sig ind i KLS Ugglarps, har virksomheden udviklet sig til en både stærk og troværdig samarbejdspartner for både de svenske landmænd, den svenske detailhandel og den svenske kødindustri. Nu er det tid til at tage næste skridt, så KLS Ugglarps kan fortsætte udviklingen og blive et endnu stærkere aktiv for Danish Crown og Danish Crowns ejere," siger Danish Crowns CEO Kjeld Johannesen, som også er bestyrelsesformand i datterselskabet KLS Ugglarps.

KLS Ugglarps overtagelse af majoriteten i Dalsjöfors Slakteri skal godkendes af de relevante konkurrencemyndigheder. Sker det, vil det øge Danish Crowns omsætning med cirka en mia. kr. på årsbasis.

Tilføjes en god start på året

Fredag leverede Danish Crown regnskab for koncernens første halvår af regnskabsåret 2014/2015, og samlet noterede man en omsætningsfremgang på lidt over én mia. kr. i forhold til samme halvår sidste år. Samlet har man dermed omsat for 29,2 mia. kr. i første halvår.

Den organiske vækst var i perioden på fire pct., og fremgangen skyldes til dels, at Danish Crown har overtaget de resterende 50 pct. af polske Sokolow. Overtagelsen ses også tydeligt i antallet af medarbejdere, der nu er på næsten 26.000.

Resultatet af den primære drift steg i forhold til første halvår 2014/2014 med 28 pct. til 1,108 mia. kr. Den voldsomme stigning skyldes ifølge Danish Crown, at Sokolow i år indgår 100 pct. i resultatet, og dels at sidste års resultat var påvirket negativt af ekstraordinære hensættelser.

Nettoresultatet for perioden landede på 852 mio. kr. mod 813 mio. kr. i første halvdel af regnskabsåret 2013/14, hvor resultatet dog blev løftet af engangsindtægter fra salg af ejerandele i associerede selskaber.

Polsk overtagelse løfter DC med 1 mia

Mindre landmænd er i oprør mod Danish Crown

Danish Crown slagter flere danske grise

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier