FødevareWatch

Øko-aftale skal give flere job i landdistrikterne

Det er glædeligt, at økologien skal give grøn vækst i landdistrikter, mener Økologisk Landsforening om aftale.

Foto: Peter Mydske/Polfoto/Arkiv

En ny aftale skal skabe mere natur, bedre miljø og klima samt job i landdistrikterne, og det glæder Økologisk Landsforening, Danmarks forening af økologisk landmænd, virksomheder og forbrugere.

Økologisk Landsforening roser aftalen, der er indgået mellem et flertal i Folketinget, for dens aktive brug af økologisk landbrug som redskab for bedre natur og grøn vækst i landområder.

Det giver nemlig mere økologi, lyder det fra foreningens formand, Per Kølster.

"Aftalen støtter de økologiske landmænd i at udvikle økologi og de økologiske gårde. Samtidig er det en invitation til, at flere lægger om til økologi," siger formanden i en pressemeddelelse.

Ifølge Per Kølster udnytter aftalen økologisk landbrug og de økologiske virksomheder til at skabe flere job og økonomisk liv i landområder og til at beskytte den danske natur og drikkevandsressourcer.

"Det vil give mere økologi i Danmark og flere danske økologiske varer til forbrugerne, som køber mere, end vi kan producere i øjeblikket," siger Per Kølster.

Blandt andet støtter aftalen investering i økologisk produktion med 170 millioner koner over tre år og 45 millioner kroner til udvikling af ny innovativ praksis i økologi.

"Aftalen giver os mulighed for at udvikle helt nye løsninger for dyrevelfærd, for mere natur på vores landbrug og for nye veje til omsorg for klimaet."

"Det kan være bedre hytter til kalve eller til smågrise i det fri, forbedring af jordens frugtbarhed eller nye muligheder for, at mad- og parkaffald kan blive ren økologisk gødning i markerne."

"Vi er slet ikke færdig med at udvikle økologisk landbrug til gavn for naturen, dyrene, klimaet og os alle sammen," siger Per Kølster.

I det samlede billede fordeler den politiske aftale knap fire milliarder inden for landbrugssektoren i perioden 2016 til 2018.

Landbruget ser gode muligheder for vækst i rød aftale

Aftale fordeler fire milliarder til miljøvenlig vækst i landbruget

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier