Pensionsselskabet køber gården

Pensionsselskabet AP Pension har opkøbt flere landbrug i Danmark siden begyndelsen af 2014 og er nu oppe på 12 gårde i Danmark.
Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto/Arkiv
Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto/Arkiv
KILDE: DR SYD

Hårdt arbejde og tung gæld. Det er virkeligheden for mange landmænd.

Men for flere landmænd kommer hjælpen fra en utraditionel kant. Pensionsselskabet AP Pension har opkøbt flere landbrug i Danmark siden begyndelsen af 2014.

Senest har AP Pension opkøbt tre biodynamiske landbrug i Tønder i Sønderjylland. Dermed har AP Pension opkøbt 12 gårde i Danmark.

Opkøbet af landbrug skal først og fremmest sikre et godt afkast til AP's kunder, erkender administrerende direktør, Søren Dal Thomsen.

Men det er også en håndsrækning til den kommende generation af landmænd, siger han:

"Vi går jo ind og løser en opgave som ellers ikke kan løses i øjeblikket. Vi finansierer jo i virkeligheden et generationsskifte på en gård, hvor det ellers er svært at få finansieret købet," siger Søren Dal Thomsen.

Günther Lorentzens gård er en af tre biodynamiske landbrug i Sønderjylland, som netop er blevet købt af AP Pension.

Efter mere end 40 år som selvejende landmand slipper han dermed for den økonomiske byrde samtidig med, at han kan koncentrere sig om det, han går allermest op i:

"Vi landmænd føler en stor tilfredsstillelse ved at dyrke jorden, få planterne til at gro, få dyrene til at trives og dyrke sunde fødevarer," siger Günther Lorentzen.

Med salget af gården er bekymringerne omkring økonomien dermed forsvundet for Günther Lorentzen og de andre landmænd, der har valgt at sælge til AP Pension. Men han håber også, at modellen kan være en lettere vej for nye landmænd ind i branchen, uden de skal investere en formue:

"De store landbrug i dag kræver stor kapital. Det er meget svært at starte op som ung landmand, og dermed er det også svært for os, der skal til at tænke på, at skulle ud af erhvervet, og afhænde gårdene," siger Günther Lorentzen.

De landmænd, der indgår samarbejde med AP Pension, kan indgå 10-årige aftaler om at drive gården, som AP Pension altså ejer. Landmændene skal betale husleje til AP Pension, men får til gengæld lov at beholde overskuddet fra driften.

Når de 10 år er gået, kan landmanden købe gården.

Banker anklages for at opkræve ågerpriser på landbrug

AP Pension går ind i svinesektoren

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Stifter Kaspar Basse startede Joe & The Juice for 20 år siden. | Foto: Gregers Tycho

Joe & The Juice er sat til salg