FirstFarms overtager gylleopgaver i det østlige Rumænien

FirstFarms, der investerer i landbrug og jord i Østeuropa, har underskrevet en hensigtserklæring med koncernen DCH International.
Foto: Finn Frandsen/RITZAU SCANPIX/Arkiv
Foto: Finn Frandsen/RITZAU SCANPIX/Arkiv
AF RITZAU FINANS OG MAJKEN SØNDERGAARD NIELSEN

Aftalen betyder, at FirstFarms overtager opgaven med at udbringe gylle fra DCH Internationals svineproduktion. Det gælder både på areal, som Firstfarms overtager driften af, samt andre arealer, som DCH International anviser.

Det oplyser FirstFarms i en meddelelse til fondsbørsen tirsdag eftermiddag.

Det er samtidig planen, at FirstFarms lejer 400 hektar jord fra DCH International og dertil overtager lejekontrakter på 1700 hektar, som DCH International driver i dag. FirstFarms oplyser, at driften vil blive lagt sammen på koncernens eksisterende center i den østlige del af Rumænien.

Desuden overtager FirstFarms den maskinpark, som i dag bruges til at drive jorden. 

"Det passer særdeles fint ind i vores strategi om på sigt at drive cirka 10.000 hektar i regionen," siger adm. direktør Anders H. Nørgaard fra FirstFarms A/S i en pressemeddelelse.

Med udvidelsen kommer FirstFarms til at råde over ca. 5.400 hektar i det østlige Rumænien.

Aftalen får ikke nogen konsekvenser for FirstFarms' forventninger til indeværende regnskabsår, der dermed fortsat venter et overskud på driften (EBIT) på 6-11 mio. kr.

For DCH International A/S betyder aftalen, at der fremover udelukkende skal fokuseres på svineproduktionen.

Direktør i DCH International Lars V. Drescher og direktør Anders H. Nørgaard forventer, at de to virksomheder fremover vil arbejde tæt sammen omkring gylleudbringningen samt, at det er tænkeligt, at de vil komme til at handle afgrøder sammen.

Større høst, mere mælk, men lavere salgspriser i First Farms

FirstFarms indgår tysk mælkeaftale

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også