FødevareWatch

Landmænd får lov at afdrage kæmpebøde

Regeringen giver nu de danske mælkeproducenter lov til at afdrage en kæmpe bøde for overproduktion.

Foto: Joachim Adrian/Polfoto/Arkiv

De danske mælkeproducenter får nu en håndsrækning fra regeringen, som tilbyder landmændene en afdragsordning på den kæmpe bøde, som har kurs mod erhvervet.

Bøden, som bliver på knap 200 mio. kr., udløses, fordi landmændene har overskredet de såkaldte mælkekvoter, som de seneste 20 år har reguleret størrelsen af mælkeproduktionen i hele EU.

Overskridelserne straffes med en såkaldt superafgift, der udgør 2,07 kr. pr. liter mælk, som landmændene producerer ud over deres individuelle produktionskvoter.

I forbindelse med tidligere landbrugsreformer er det blevet besluttet at afskaffe systemet med mælkekvoter 1. april 2015. Det er derfor skæbnens ironi, at de danske landmænd står til en kæmpe bøde nu - netop som systemet afvikles.

Kriseramte landmænd i andre EU-lande står også til meget store bøder, og et stort flertal af EU-landene har derfor støttet EU-Kommissionens forslag om, at lade landmændene afdrage bøden rentefrit over tre år.

Det vil lette presset på landmændenes likviditet, som lige nu er dybt nede i det røde felt på grund af en meget lav mælkeafregning.

Regeringen klar til at lægge ud

Forudsætningen for at indgå i afdragsordningen er, at de enkelte medlemslande allerede i år betaler hele bøden til EU. Herefter kan medlemslandende opkræve pengene i rater hos de lokale mælkeproducenter.

Den danske regering har de seneste uger tøvet med at lade landmændene få adgang til ordningen, som altså indebærer, at staten skal lægge en stor del af pengene ud for landmændene.

Nu oplyser Fødevareminister Dan Jørgensen (S) imidlertid, at regeringen er indstillet på at give erhvervet en håndsrækning og lade mælkeproducenterne få adgang til at afdrage bøden rentefrit over tre år.

Dan Jørgensen glæder sig over, at systemet med mælkekvoter snart er fortid.

"Danske mælkeproducenter er toptunet til fremtiden. Det giver gode muligheder for vækst, at de nu kan producere frit i stedet for at være underlagt kvoter," siger Dan Jørgensen.

De danske mælkeproducenter har i alt betalt 1,5 mia. kr. i superafgifter i løbet af de 20 år mælkekvoterne har eksisteret.

Nye økologer strømmer til

Thorning vil hjælpe landbruget: Flere penge til stalde

Ministerier tilbagebetaler ulovlige bøder til 1.000 landmænd

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier