Omfattende økologioplæg kritiseres fra flere kanter
Et oplæg fra Danmarks Naturfredningsforening, hvor man har forsøgt at regne på effekterne af at omstille landbruget til 100 procent økologi, som blev fremlagt i sidste uge, er kommet under kraftig beskydning fra flere af branchens parter.
Det skriver Altinget.
Blandt andet går kritikken på, at oplægget ikke er regnet helt igennem, og at der udelukkende arbejdes med nutidspriser i et scenarium, som kan ligge 20-30 år ude i fremtiden, når oplægget om omlægningen af 400.000 hektar landbrugsjord vil kunne være gennemført.
“Jeg mener grundlæggende, at man har sprunget over nogle af de steder, hvor det koster noget. For eksempel at man forholder sig til den tabte eksportværdi, eller hvem der skal betale for de 400.000 ha landbrugsjord, der tages ud af omdrift,” lød kritikken fra blandt andet cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Thomas Søby.
Det danske landbrug bør omlægge til økologi
Relaterede artikler:
"Vi er i gang med at afvikle Danmark som landbrugsland"
For abonnenter