FødevareWatch

Danske jomfruhummere får vigtigt certifikat

Snart bliver det muligt for forbrugerne at købe danske og svenske MSC-stemplede jomfruhummere. Aftalen har været undervejs i to år, og vækker glæde blandt fiskerne.

De danske og svenske jomfruhummerfiskere kan i fremtiden få et MSC-mærke på deres fangster. | Foto: Jan Dagø / Ritzau Scanpix

For første gang har danske og svenske fiskere fået det blå stempel fra MSC(Marine Stewardship Council) til at fiske efter jomfruhummere i Skagerrak og Kattegat.

Aftalen er kommet plads efter næsten to år med undersøgelser af uafhængige forskere og eksperter på området, og dermed er vejen blevet banet for at forbrugerne i foråret for første gang kan købe jomfruhummer med et miljømærke.

Det skriver Marine Stewardship Council i en meddelelse.

"Det har været en meget lang proces at få certificeringen på plads. Det stiller store krav til fiskeriet, og derfor er vi glade for, at vi nu kan lande jomfruhummer fra Skagerrak og Kattegat med det blå MSC-stempel på," udtaler formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen.

MSC-mærkningen bringer blandt andet fornyet fokus på både overfiskning og minimering af bifangst. Eksempelvis kræver MSC bifangst af torsk minimeret i Kattegat og Skagerrak, fordi bestanden af torsk i de to farvande er lav. Dertil kommer at man skal dokumentere, at man undgår fiskeri i de kortlagte beskyttede områder af både Skagerrak og Kattegat.

På Læsø, hvor en del af landets jomfrufiskere har kajplads, er man glade for at aftalen nu er kommet i hus.

"Forbrugerne stiller krav om bæredygtighed på flere og flere produkter, og det vil inden længe være en forudsætning, at fisk er certificeret for overhovedet at kunne sælges," siger næstformand i Læsø Fiskeriforening, Brian Kruse Valentin, til Læsø Posten.

Fredning rammer hummerfiskere hårdt

Flere fisk til danske fiskere i 2015

Irma åbner fiskebutik på nettet

Mere fra FødevareWatch

Gorillas fyrer 300 ansatte – fremtid i Danmark er uvis

Hård konkurrence på ”last mile delivery”-markedet får tyske Gorillas til at skære til og sadle om. Fremover vil fokus være på Tyskland, Frankrig, Holland, Storbritannien og USA, mens fremtiden for den danske forretning hænger i en tynd tråd.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier