"Overvej hvordan det påvirker fremtidigt samarbejde"
I Den Jyske Sparekasse har direktøren stor forståelse for, at landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug vil samle økonomisk nødlidende landmænd i en gruppe og forsøge at forhandle bedre vilkår i banken. Men han tror ikke, at det nødvendigvis er en god taktik fra organisationen.
Planen i Bæredygtigt Landbrug er at gå sammen i en gruppe og dermed kunne forhandle sig til bedre betingelser i pengeinstitutterne, og hvis det ikke lykkes, vil de overlevere nøglerne til deres bedrifter til bankerne.
Ideen bag kan Claus E. Petersen, der er ordførende direktør i Den Jyske Sparekasse, sagtens sætte sig ind i.
”Jeg kan godt forstå, at man afsøger de muligheder, man kan komme i tanke om og siger, hvad kan vi overhovedet gøre for at råbe nogen op,” siger Claus E. Petersen, der tillige er formand i Lokale Pengeinstitutter.
Kan få konsekvenser på sigt
Selvom Claus E. Petersen har forståelse for, at landmændene er pressede, mener han, at de skal huske på, at samarbejdet med bankerne også vil foregå fremover.
”Det er klart, at hvis landbruget vælger at lave en kollektiv aktion, hvor de kommer og lægger 100 nøgler på skrivebordet hos mig på en gang, så sker der noget her og nu, men det har også betydning for, hvordan man kan og vil arbejde sammen på længere sigt,” siger Claus E. Petersen og fortsætter:
”Jeg vælger at betragte det som et udslag af en meget forståelig frustration og desperation nogle steder. Men man skal overveje, hvordan det påvirker et samarbejde på længere sigt.”
Vil I være lydhøre og gå ind i en dialog med dem, hvis de henvender sig?
”Hvis der kommer nogle og lægger 50 nøgler her på bordet? – Jeg ved ikke, hvad dialogen skal gå ud på, hvis nøglerne bliver smidt her. Men jeg vil sige, at vi har en dialog med hver enkelt kunde. Vi har ikke en landbrugskunde i sparekassen, som vi ikke har en dialog med, hvor vi ser på deres situation, hvad deres muligheder er, hvordan de bedst kan komme videre, sådan at de kan se lyset, og sådan at vi også kan se, at det her stadig er fornuftigt,” siger Claus E. Petersen.
Hvert landbrug er forskelligt
Direktøren mener ikke, at det vil være muligt at forhandle vilkår for en hel gruppe. En af tingene, der vanskeliggør det, er, at han er underlagt lovgivning, der begrænser, hvad han må oplyse den ene om i forhold til den anden.
Samtidig er hvert landbrug forskelligt, og sparekassen ser nærmere på hver enkelt landmands evne til at tjene penge, mulighed for at stille sikkerhed og landmandens historik.
”Alt det er med til at tegne et samlet billede af, hvilke løsninger, som vi forsøger at lave med hver enkelt. Det er ikke ligesom klejnsmedene på B&W, hvor de alle sammen arbejder fra 8-16, og når de går hjem, så har de passet deres arbejde. Det er jo utrolig forskellige virksomheder,” siger Claus E. Petersen.
Problemet er ikke renterne
I Danske Andelskassers Bank mener Tomas Michael Jensen, vice adm. direktør, ikke, at det er renterne, der er landbrugets udfordring.
”Landbruget skal have hjælp på en eller anden måde. Men for mig er det mere et strukturproblem, for der er ikke et finansielt problem med landbruget, for renten er så lav for mange af vores landbrug, at det ikke er det,” siger Tomas Michael Jensen og fortsætter:
”Jeg har svært ved at se, at det er det, der kan gøre, at de kan begynde at tjene penge.”
Denne artikel er leveret af FødevareWatch's søstersite FinansWatch
”Vi vurderer, at rigtigt mange landmænd får problemer i 2015"
"Vi er stærkt inspireret af, hvad Finanstilsynet skrev i deres julebrev"
