Landmand langer ud efter Coops øko-priser

Formand for Vestjysk Landboforening er ikke imponeret over detailkædens prisnedsættelser på økologiske varer. Forbrugerne bliver vænnet til, at kvalitet er billigt, siger han.
Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto/Arkiv
Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto/Arkiv

I sidste uge meldte Coop ud, at man sænker priserne på økologi med 200 mio. kr. om året de kommende fem år.

Det skal være billigere at leve sundt, lyder det fra detailkæden, der samtidig lover, at prisfaldet ikke kommer til at gå ud over afregningen til de økologiske producenter.

Men trods forsikringerne mener formand for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, at strategien vil komme til at ramme landmændene ”i nakken”, fordi forbrugerne bliver vænnet til, at økologi kan fås til billigt.

Det skriver Landbrugsavisen.

”Alle, der sænker prisen kan skabe en meromsætning, men at gøre det på kvalitetsfødevarer, der er underlagt skrappe krav for miljø og dyrevelfærd, er naivt. Det sender et helt forkert signal til forbrugeren om, at høje krav er billige at leve op til" siger han til mediet.

Hos Landbrug & Fødevarer ser formand for Økologisektionen, Hans Erik Jørgensen, mere positivt på tiltaget. Han mener, at det øger opmærksomheden om fordelene ved økologi.

Coop satser milliarder: Økologi skal være billigere

Coops leverandører skal have øko-kørekort

Så langt er Coop med madmanifestet

Sådan falder priserne på Coops øko-varer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også