
I bekæmpelsen af eksempelvis diarré i en svinebesætning, er det nødvendigt at behandle dyrene med antibiotika. Men brugen af særligt én type medicin har på det seneste bekymret dyrelæger, og derfor vil man i svinesektoren nu arbejde med at nedbringe brugen af det problematiske antibiotika kaldet tetracyklin.
Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.
Bekymringerne går især på den øgede resistens-forekomst, og til dr.dk siger professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos fra Odense Universitetshospital,
"Det er en positiv nyhed. Tetracyklin er langt det værste stof. Risikoen for at have bakterier og for at de spredes vil blive reduceret, hvis det lykkes," siger professoren, der har været blandt de fremmeste til at advare mod brugen af Tetracyklin i forhold til MRSA-smitten.
Grever vil etablere kæmpe svinefarme
"Svineproducenter står for en stor del af antibiotikaforbruget i Danmark, og derfor er det helt naturligt, at vi også tager ansvar for fremtiden. Vi ser, hvordan resistente bakterier som MRSA spreder sig i samfundet og gør behandlingen af infektioner sværere. Derfor er det vigtigt, at vi prøver at komme nogle af fremtidens resistensudfordringer i forkøbet. Med dette frivillige skridt forsøger vi at bidrage til at der er kritiske antibiotika tilgængelige fremadrettet", siger Claus Fertin, der er direktør i VSP i pressemeddelelsen
Danske svineproducenter har nedbragt forbruget af antibiotika med 13 procent fra 2009 til 2013, men fra 2012 til 2013 steg forbruget af tetracyklin med fem pct.
"Vi er foregangsland, når det handler om at producere svinekød med et lavt antibiotikaforbrug. Jeg vil meget gerne opfordre vores fødevareminister til at arbejde for, at andre lande end Danmark også reducerer brugen af tetracyklin og andre præparater, der er vigtige for at kunne behandle mennesker i fremtiden. Vi lever ikke på en øde ø i Danmark. Resistensproblematikken skal løses internationalt", siger Claus Fertin.
Eksperter frikender svineblod i foder
For at sikre dyrenes velfærd og holde dødeligheden på et acceptabelt niveau kan der være behov for at anvende andre antibiotika. Her er den veterinærfaglige vurdering at tetracyclin stort set kan udskiftes med tiamulin, der ikke bliver anvendt til mennesker, skriver Landbrug & Fødevarer.
Eksperter: Genoptag MRSA-test af kød