Eksperter frikender svineblod i foder
Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) sagde onsdag at tørret svineblod, der bruges som foderstof, ikke er en sandsynlig smittekilde for dræbervirussen PEDv, så længe producenterne følger gældende sikkerhedsanvisninger. Det skriver Reuters.
Den yderst smitsomme Porcine Epidemic Diarrhea virus – eller blot PEDv – har hærget USA igennem længere tid, hvor virussen har taget livet af mere end 8 mio. svin. Det svarer til 13 pct. af bestanden i det store land, og PEDv har også ramt andre lande som Canada, Mexico og Japan, omend i mindre grad.
Tørret svineblod bruges i foderet til smågrise verden over, og man har indtil videre formodet, at det var en væsentlig grund til spredningen af PEDv, men det afvises altså nu af OIE.
Det er gode nyheder for producenter af denne type foder, som har lidt under mistankerne om, at svineblod spreder smitten. Før sommeren strammede EU bl.a. reglerne for import af produkter med svineblod til dyrefoder netop for at holde PEDv væk fra Europa.
OIE fastslår dog i sin rapport, at svineblodet godt kan viderebringe virussen indirekte, hvis det f. eks. har været i kontakt med fækalier, der bærer smitten.
USA godkender ny vaccine mod svine-virus
USA har vaccine klar mod svinevirus
Frankrig forbyder svin fra Nordamerika og Japan
Relaterede artikler:
USA har vaccine klar mod svinevirus
For abonnenter
Rekordhøje priser på svinekød
For abonnenter