FødevareWatch

Arla tilbageviser kritik af belgisk fusion

Mejerikoncernens nye fusion skaber ingen værdi for os, mener dansk andelshaver. Men det afvises af Arla.

Arlas nyligt indgåede fusion med belgiske EGM Walhorn har ingen værdi for mejeriets eksisterende andelshavere.

Sådan lyder kritikken i Landbrugsavisen fra andelshaver Kjartan Poulsen, som også er formand i Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter.

"Jeg kan godt se værdien i det for dem, for de får i dag en afregning, der er 80 øre lavere end Arlas andelshavere. Men jeg kan ikke se værdien i det for os. Vi skal fra dag et give dem penge, mens de kun bidrager med et mejeri fra 60'erne," siger Kjartan Poulsen til avisen.

Men den udlægning afvises af Jan Toft Nørgaard, bestyrelsesmedlem i Arla.

"For det første vil jeg sige, at vi i Arla Foods ikke har visioner om at lave fusioner for fusionernes egen skyld. Ingen skal være i tvivl om, at dette er en fusion, der vil gavne Arlas fremtidige andelspris," siger han til Landbrugsavisen.

Toft Nørgaard pointerer, at EGM Walhorn er et velkonsolideret selskab med aktiver, der skaber værdi for Arla.

Finsk Arla-rival bygger milliardfabrik

Arlas belgiske fusion er en realitet

Danone overvejer salg til Nestlé

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier