FødevareWatch

Svinetæsk kan give Danmark problemer

Organisationer kræver nu svar på, om kød fra grise, slået med jernkæder, er havnet i køledisken.

Foto: Ritzau/scanpix/Polfoto/Arkiv

Dyreorganisationer på de to største eksportmarkeder for dansk svinekød, Tyskland og Storbritannien, er voldsomt forargede over de danske landmænd, der tæsker deres grise, skriver metroxpress.

Metroxpress kunne torsdag fortælle, at 173 personer er blevet politianmeldt på tre år for at tæske slagtesvin med for eksempel jernkæder, mens der er svin med sår og skader, som man mistænker, at mennesker har påført dyrene i næsten hver femte svinebesætning leveret til danske slagterier.

Få FødevareWatchs nyhedsbrev gratis to gange dagligt

Derfor kræver dyreorganisationerne RSPCA og Viva! nu svar på, om kødet fra de bankede grise er endt i Storbritannien, der sidste år importerede 212.691 ton dansk svinekød.

"Mange britiske forbrugere vil blive chokerede over, at de kan have købt kød fra svin, der er blevet slået på den måde. Disse afsløringer vil sende chokbølger gennem den britiske importindustri. Vi har tænkt os at spørge de britiske supermarkeder, hvordan de kan være sikre på, at de ikke sælger det her kød til deres kunder," siger kampagneleder Justin Kerswell fra Viva!

Også hos dyreorganisationen ARIWA i Tyskland, der er den suverænt største aftager af dansk svinekød med 580.235 ton sidste år, tager man kraftigt afstand fra grisevolden.

Områdechef Per Olsen fra Landbrug & Fødevarer i Danmark maner dog til ro.

"Både udenlandske aftagere og danske forbrugere kan være helt trygge ved, at problemet med slagmærker har højeste prioritet i branchen. Selv om ethvert slagmærke er et for meget, så er omfanget heldigvis lille. Vi har halveret antallet over de seneste år," siger han til metroxpress.

EL: Danskerne skal oplyses om øko-svin

Svenskere boykotter dansk svin

Ingen negativ effekt af kritisk svine-dokumentar

Mere fra FødevareWatch

Kraftig inflation kan bremse Stryhns Gruppens gode takter

Det friske regnskab for 2021 fra Stryhns Gruppen viser minimal slinger i valsen i et år, der har været præget af svært tilgængelige råvarer og prisstigninger. Flere udfordringer står dog i kø, så de samme økonomiske resultater bliver svære at nå i 2022, siger topchef.

Topskifte i Carlsberg kan sætte en prop i større planer

Heine Dalsgaards farvel som finansdirektør udfordrer stabiliteten i toppen af en virksomhed af Carlsbergs størrelse. Derfor burde eventuelle forestående planer om et snarligt skifte på topposten være sat på standby, mener to headhuntere.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier