Faldende stenbiderfangst sender rognpris på himmelflugt

I årets første to måneder landede der 4200 kilo stenbiderhunner mod 122.000 kilo i samme måneder i 2020. Det tyder på en markant nedgang i bestandsstørelse, siger seniorrådgiver ved DTU Aqua.
Foto: Nikolaj Svennevig
Foto: Nikolaj Svennevig

Fangsten af stenbidere i de danske farvande er faldet drastisk, hvilket har medført, at prisen på stenbiderrogn er steget til 300 kr. pr. 100 gram svarende til en kilopris på 3000 kr. Det skriver Politiken

Tal fra Fiskeristyrelsen viser, at der i årets første to måneder er landet 4200 kilo stenbiderhunner fra samtlige danske farvande. I de samme måneder i 2020 blev der landet 122.000 kilo, mens der i 2021 blev landet 54.000 kilo og sidste år 22.000 kilo. Årsagen til den lave fangst er ukendt.

”Vi ser små og gradvist mindre landinger i de seneste år, på trods af at der har været store stigninger i prisen på rogn. Det tyder på en markant nedgang i bestandstørrelse,” siger seniorrådgiver ved DTU Aqua Morten Vinther til Politiken. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også