USA er blevet Norges største eksportmarked for fisk
I USA stiger interessen efter norsk laks og skaldyr eksplosivt.
Det skriver det norske finansmedie E24.
Interessen er endda så stor, at norsk eksport af fisk til landet på den anden side af Atlanten steg med 41 pct. i januar, hvis man sammenligner med samme periode sidste år. I januar 2023 eksporterede Norge fisk og skaldyr for 1,5 mia. NOK.
Oven i det, så steg værdien af lakseeksporten med 59 pct, og dermed blev USA både det største marked for norsk fiske- og skaldyrseksport og lakseeksport.
”Og væksten fortsætter med en meget stærk januar, og med udsigt til en fortsat god udvikling i 2023,” siger Seafood Councils amerikanske udsending Anne-Kristine Øen til E24.
Relaterede artikler:
Sashimi Royal-ejer splitter og dropper børsdrømme
For abonnenter