Nordjysk storfisker sælger ud

Velhavende fiskedirektør afhænder rederi, men ville helst overdrage til sine døtre.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En af landets største privatejede fiskeselskaber står midt i en opsplitningsproces. Det er den nordjyske storfisker Gullak Madsen, der efter en opdeling af sine aktiviteter i milliardkoncernen, nu også har solgt rederiet Ruth. Det skriver Nordjyske.

Rederiet Ruth er ifølge en pressemeddelelse nu købt af familierederierne Beinur, Asbjørn og AB Ocean. Gullak Madsen ville egentlig helst have overdraget aktiviteterne til sine tre døtre, men danske særregler og rammevilkår på fiskeriområdet har gjort det umuligt.

”Det er ingen hemmelighed, at jeg helst havde set næste generation få muligheden for at drive vores rederi videre. Jeg har tre fantastiske døtre, som har alle kompetencerne og viljen til at drive denne virksomhed videre. Men de er ikke fiskere på dækket, som er et af de krav, der stilles for at kunne blive ejer af et fiskefartøj i Danmark,” udtaler Gullak Madsen, der stammer fra Færøerne, men siden 1980’erne har opbygget en fiskekoncern fra Hirtshals.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også