Bakkafrost henter stort fiskeskib
Der har netop været festdag i det færøske lakseselskab Bakkafrost.
Anledningen var modtagelsen af et nyt, stort fiskefartøj fra et tyrkisk værft, der skal benyttes som service- og fragtskib for betydelige mængder fisk fra opdrætsselskabets lokationer. Det beretter adm. direktør Regin Jacobsen på Linkedin.
Det 109 meter lange skib er ifølge Bakkafrost-chefen blandt de største af sin slags og kan fragte op mod 1000 ton fisk, hvilket giver nye muligheder.
”Spændende dag i går med at modtage vores nye skib Bakkafossur - et servicefartøj til vores opdræt. Hun forbereder Bakkafrost til offshore-operationer, ligesom hun har kapacitet til store ferskvandshåndtering af laks. Vi er meget spændte på at starte driften og håber på en god drift i mange år fremover,” lyder meldingen fra Regin Jacobsen i opslaget.
Relaterede artikler:
Færøsk fiskekæmpe tager stort hop i seneste kvartal
For abonnenter
Færøsk fiskeopdrætter vil selv flyve laks til New York
For abonnenter