FødevareWatch

Sildeselskab sender medarbejdere hjem i frygt for corona

Da 50 pct. af virksomhedens omsætning findes op til jul, er man følsom for nedlukninger.

Foto: Jacob Ehrbahn

Fiskevirksomheden Tenax Sild har valgt at sende store dele af kontorpersonalet hjem i håb om, at man derved kan undgå at lukke fabrikker.

Det skriver Tenax i en pressemeddelelse.

"Sild og jul hører sammen i Danmark. Så december er uden sammenligning vores vigtigste måned," siger Anette Ladefoged, adm. direktør i Tenax Sild, der står for størstedelen af det danske sildemarked, og fortsætter:

"Da vi fik et par tilfælde af corona i sidste uge, måtte vi handle hurtigt. Vi er på sin vis meget sårbare, da der er meget håndværk og mennesker bag et glas sild”, siger hun og understreger, at det vigtigste nu er at holde produktionslinjerne kørende."

Over 50 pct. af sildeproducentens indtjening ligger traditionelt i 4. kvartal, og det gør i øjeblikket Tenax Sild følsom over for corona og dertilhørende nedlukninger.

"Det er svært at forstille sig en julefrokost uden sild. Derfor var vi også udfordret sidste år, da julefrokosterne blev aflyst på stribe," forklarer direktøren.

2020 var på alle måder et hård, der var hårdere end sædvanligt for fiskevirksomheden, hvor nedlukninger i foodservice og manglende fejring af traditionelle højtider satte sit spor i regnskabet. Her svandt bundlinjen ind til et mindre overskud på 1,03 mio. kr. mod et resultat på 6,22 mio. kr. i 2019.

Til gengæld kunne fiskevirksomheden mærke en stigning i salget på andre tidspunkter.

"Mange danskere har holdt sommerferien herhjemme de sidste to år, og de har taget frokosten – og silden – med. Normalt plejer juni og juli at være meget stille måneder for os, men det ændrede sig i 2020 og salget fortsatte med at stige denne sommer," siger Anette Ladefoged.

Nordjysk fiskeselskab hiver rekordhøj bundlinje i land

Fiskemilliardær vil flytte til "Norges Monaco"

Økologisk muslingeproducent lander solidt resultat 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier