FødevareWatch

Fiskemilliardær vil flytte til "Norges Monaco"

Som direkte konsekvens af nye norske skatteregler vil eneejeren af Firda Seafood flytte sin adresse til "skattely-kommunen" Bø i Vesterålen.

Foto: Tobias Selnæs Markussen/Ritzau Scanpix

Efter 35 års arbejde med at opbygge en af de største ikke-børsnoterede ørredkoncerner i Norge, rykker Ola Braanaas nu sin privatadresse fra Gulen nord for Bergen til Bø i Vesterålen langt mod nord, skriver E24.

Flytningen til det, der bliver kaldt Norges skattely-kommune og svar på Monaco, kommer som reaktion på et nyt regeringsforslag som betyder, at værdien af opdrætsselskaber skal opgøres anderledes, så de beskattes til markedsværdi.

Og det tredobler millardærens private skatteregning, så han i 2022 skal betale 47,5 mio. NOK i norsk formue- og udbytteskat.

I den nye hjemkommune kan Ola Braanaas undslå sig en stor del af skattebetalingen, ligesom norske erhvervsprofiler som Bjørn Dæhlie, Einar A. Sissener og Kristian Adolfsen også har valgt at gøre det.

Ola Braanaas har angiveligt en privatformue på 3,6 mia. kr., men ifølge ham sker flytningen af hensyn til selskabet, hvor han i Bø kan spare 31 mio. NOK i skattebetaling om året.

"Det er ikke synd for mig, men det er penge, der skal tages direkte fra driften og udviklingen af ​​Firda Seafood-koncernen. Over natten er jeg og det lokale ejerskab blevet en stor belastning for virksomheden, arbejdspladserne og værdiskabelsen lokalt i Gulen," siger Ola Braanaas.

Ændringerne i skattelovgivningen vil ifølge E24 ikke have betydning for de børsnoterede selskaber.

Amanda Seafoods-ejer presset på indtjeningen

Fiskemilliardæren "Big John" er igen Norges rigeste mand

Ligefrem opkøbskaptajn med norske milliardærer i ryggen

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier