FødevareWatch

Kendisfiskere fanget i storm af "dummebøder"

Overskridelser af tidsfrister udløser nu talrige bøder til fiskerne fra TV-programmet Gutterne fra Kutterne. "Vi har sendt erklæringerne," siger fisker.

Foto: PER FOLKVER

Problemer med at indsende erklæringer på fangede fisk til Fiskeristyrelsen resulterer nu i en bølge af bøder til fiskerne ved Thorup Strand.

Det skriver Nordjyske, hvor flere fiskere fra TV 2-programmet Gutterne på Kutterne melder om talrige bøder for at overskride tidsfristen for overskridelse af landingserklæringer ved losning af fisk i havnen – ifølge en af hovedpersonerne selv er fejlen dog ikke at finde ved kajen.

"Vi har sendt erklæringerne, men når deres system ikke modtager dem – jamen, så kan vi jo ikke blive ved med at sende og sende, hvis deres system ikke tager imod det," siger Jonny Olsen, der betegner Fiskeristyrelsens regninger som "dummebøder", bl.a. til avisen.

Bøderne udgør ifølge avisen omkring 1000 kr. per gang, hvor Johnny Olsen efter eget udsagn har modtaget 19.000 kr. i overskridelser – samtlige fiskere på Thorup Strand, der udgør rammen om TV-programmet, skulle dog ifølge den jyske fisker have modtaget bøder.

I et skriftligt svar til avisen skriver kontorchef i Fiskeristyrelsen, Anja Gadgaard Boye, at det er fiskernes eget ansvar, at indsende landingserklæringerne til tiden.

"De klager vi oftest hører i forbindelse med overtrædelsessager for manglende eller for sent indsendte landingserklæringer er, at fiskerne synes at reglerne er firkantede. Dialog om udfordringer med fiskeres manglende indsendelse af landingserklæringer foregår bl.a. med fiskeriforeningerne og fiskerne," skriver hun til Nordjyske.

Fiskerne i Thyborøn holder vejret: "Det kommer til at koste, hvis de forærer vores rettigheder bort" 

Fiskeriminister: Bomtrawl udgør en stor udfordring for de danske fiskeres sikkerhed og levebrød 

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier