FødevareWatch

Norsk lakseselskab vil hente milliarder til vækstplan

Opdrætsselskabet Salmar på jagt efter frisk kapital til investeringer i både opkøb og udvikling af egen fiskeopdræt.

Foto: Lucas Vallecillos/AP/Ritzau Scanpix

Der skal udstedes 4,5 mio. nye aktier i det norske lakseselskab Salmar for at hente kapital til både interne investeringer og opkøb. Det fortæller erhvervsmediet E24 på baggrund af en børsmeddelelse fra selskabet.

Det endelige beløb kendes ikke, men baseret på tirsdagens aktiekurs kan kapitaltilførslen ende på omkring 2,9 mia. NOK, hvilket svarer til omtrent 2,1 mia. kr.

Salmar nævner, at pengene skal bruges i retning af opkøb af lakselicenser, køb af selskaber, investeringer i opdrætsudvikling og ikke mindst til de store planer for havbaseret opdræt med anlæggene Smart Fish Farm, som selskabet gennem flere år har udviklet på.

Salmar vil hente milliardbeløb gennem obligationer 

Stifter og koncernchef Gunnar Witzøe, kontrollerer sammen med sønnen Gustav Witzøe ejerskabet af Salmar via investeringsselskabet Kverva Industrier. Kverva ejer også Insula-koncernen, der står bag danske Amanda Seafoods.

Witzøe-familien har meldt ud, at man beholder sin ejerandel og dermed bidrager til emissionen i Salmar.

Amanda Seafoods slår rekord: "Mange har nydt duften af ristet torskerogn"

Salmar er næsten 50 millarder værd

Salmar leverer tilbagegang men er klar med millardudbytte 

Mere fra FødevareWatch

Isproducenterne melder klar til at kæmpe om sommermarkedet

De danske isproducenter forventer, at de får en af de bedste sæsoner nogensinde, og alle har de en formel for, hvordan de skal vinde danskernes gunst. Der er dog ikke én formel, der er ens, men der er utallige nye produkter og tiltag på vej.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier