FødevareWatch

L&F-viceformand tager endnu en tørn i spidsen for europæisk økologiarbejde

Uden modkandidater er Landbrug & Fødevarers viceformand Lone Andersen blevet genvalgt til at stå i spidsen for EU-organisations økologiarbejde.

Foto: PR L&F

Det bliver til to år mere i spidsen for Copa og Cogecas økologiarbejde for Lone Andersen.

Viceformanden i Landbrug & Fødevarer er blevet genvalgt som formand i gruppen hos den europæiske organisation uden modkandidater. Det skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

Næstformændene i gruppen for de kommende to år vil bestå af en tysker og en italiener.

"Først og fremmest er jeg glad og taknemmelig over at blive genvalgt som formand og frontfigur for Copa og Cogecas økologiarbejde. Det giver mulighed for at være i direkte kontakt med beslutningstagerne i EU-institutionerne og også fremover at kunne være med til at sætte dagsordenen i økologiarbejdet i Bruxelles," siger Lone Andersen i meddelelsen.

Økologi er et varmt emne i Bruxelles, hvor EU-Kommissionen har sat sig målsætningen om, at mindst 25 pct. af arealerne inden for unionens grænser skal være økologiske i 2030.

En stor del af det fremtidige økologiarbejde i EU vil i fremtiden også være centreret om Kommissionens strategi Jord til Bord.

"Vi har så godt som afsluttet arbejdet og forhandlingerne om de kommende europæiske økologiregler, der skal træde i kraft fra 2022. Nu skal vi i et nyt sæt arbejdstøj for at nå EU-Kommissionens meget ambitiøse økologimålsætninger," siger Lone Andersen.

Lone Andersen har været formand for organisationens økologigruppe siden 2019.

(Denne artikel er leveret af FødevareWatchs søstermedie AgriWatch.)

Forbrugerne skal løfte andelen af økologisk dyrket jord i Europa

Bagger-Sørensen-familie skyder millioner i ny økologisk madkoncern

Otte nye medlemmer valgt til Coops landsråd

Mere fra FødevareWatch

Pernod Ricard køber online whiskykæmpe

The Whisky Exchange er onlineforhandler af knap 4000 forskellige skotske whisky-mærker i over 30 lande. Handlen skal give den franske koncern mere viden om markedet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier