FødevareWatch

Pæne overskud i 62 norske opdrætsselskaber

En gennemgang af regnskaberne viser gode 2019-tal for hovedparten af privatejede norske fiskeopdrætsselskaber. Selskaberne går dog en fremtid i møde med hårdere konkurrence.

Selv om laksepriserne faldt fra 2018 til 2019, var indtjeningen fortsat høj i de norske opdrætsselskaber. Foto: Norcod/Reuters/Ritzau Scanpix

Indtjeningen blomstrer i de fleste norske opdrætsselskaber med private ejere. Lidt lavere priser på laks i 2019 i forhold til 2018 sendte dog resultaterne lidt ned, men blev opvejet af større slagteproduktion.

Det skriver det norske fiskemedie Intrafish, der har gennemgået 2019-regnskaberne for de 62 ørred- og lakseopdrætsvirksomheder, der ikke er børsnoterede.

Samlet set har virksomhederne omsat for mere end 22 mia. kr. i 2019 og landede et samlet driftsresultat på 5,9 mia. kr. På tværs af de 62 virksomheder giver det en gennemsnitlig driftsmargin på 27,5 pct. i 2019 mod 30,3 pct. året før.

I toppen af listen med højeste driftsmargin er Finnøy Fisk fra Stavanger Kommune, som landede en driftsmargin på 65,4 pct. i 2019.

Det høje indtjeningsniveau forventes dog ikke at vare ved, da udbuddet af laks ventes at stige globalt de kommende år.

Ifølge tal fra den norske pendant til Fiskeridirektoratet blev der på tværs af branchen slagtet godt 1,3 mia. tons laks laks til en værdi af omkring 47 mia. kr. i 2019.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier