FødevareWatch

Millionbevilling kan give muslingeproducent vinger

Muslingeproducenten Wittrup Seafood er blevet tildelt 8,2 mio. kr. til et udviklingsprojekt, og det kan potentielt betyde 30 nye ansatte i Horsens-virksomheden.

Wittrup Seafood har fåetstøtte til udviklingen af en metode, som sikrer, at muslingerne forbliver under vand i høstprocessen, og at der også kan høstes, når der er is på havoverfladen. Foto: Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

Den Horsens-baserede muslingeproducent Wittrup Seafood har fået 8,2 mio. kr. af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) under Miljø- og Fødevareministeriet til udviklingen af en ny opdræts- og høstmetode, skriver Horsens Folkeblad.

Med bevillingen er der udsigt til mere arbejde til flere folk, siger Rasmus Wittrup, ejer og direktør i Wittrup Seafood.

"Hvis projektet lykkes, og det jeg helt sikker på, det gør, vil vi kunne udvide vores produktion til dobbelt størrelse, som betyder, at vi ville skulle ansætte 30 mand mere," siger han til avisen.

Selskabet opgiver ikke omsætning, men i 2018 havde Wittrup Seafood en bruttofortjeneste på 15,2 mio. kr. og resultat på 1,9 mio. kr. Ifølge regnskabsdatabasen BIQ var der 15 ansatte i selskabet, der blev stiftet i 2002.

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier