FødevareWatch

Østeuropæiske lande kæmper mod svinepest

En række EU-lande har oplevet udbrud af svinepest. Særligt Rumænien og Bulgarien er ramte.

Foto: Peter Hove Olesen / Ritzau / Scanpix.

Bulgarien og Rumænien oplever store udfordringer med udbrud af afrikansk svinepest.

Hundredtusindvis af svin er blevet aflivet, og dermed er næsten 10 pct. af de to EU-landes svineindustri ødelagt.

Derudover har Italien, Letland, Litauen, Polen, Serbien, Ukraine og for første gang også Serbien registreret udbryd af svinefeberen i år.

"Vi er bange," siger Mary-Eugenia Pana, der er leder af Rumæniens organisation for svinebønder.

"Vi ved, at det vil fortsætte et stykke tid. Ingen gør noget, og vi er et skridt bag sygdommen," tilføjer lederen.

Afrikansk svinepest er farlig for svin og vildsvin, men den er ikke farlig for mennesker.

Der findes endnu ikke nogen modgift eller vaccine. Den eneste kendte metode til at stoppe spredningen er at aflive de inficerede dyr og skærme dem.

Rumænien er det land, der har oplevet absolut flest udbrud blandt landets svinebestande. Siden sygdommen brød ud i 2017, er flere end 1200 udbrud registreret, viser tal fra EU-Kommissionen.

"Vi burde i det mindste redde de største farme. Den nuværende situation er en katastrofe," siger Mary-Eugenia Pana.

Eksperter frygter, at sygdommen, der blev opdaget første gang i 2007 i Georgien og Rusland, spredes yderligere blandt svin og vildsvin.

Ifølge Nikolay Valkanov fra tænketanken InteliAgro har bulgarske myndigheder handlet for sent, da sygdommen kom fra Rumænien over Donau-floden i 2018.

"Nu begynder regeringen at tage nogle skridt i den rigtige retning, men selvfølgelig vil det ikke være muligt at stoppe sygdommen. Jeg forventer, at den vil være der i mange år," siger han.

Svinepest spreder sig til nyt asiatisk land

Nye tal: Svinepest i Danmark vil koste producenter milliarder

Kina er klodens største importør af kød

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier