FødevareWatch

Fiskekoncern skal fyre i Esbjerg og Thyborøn

Fiskevirksomheden Triplenine Denmark forventer at reducere antallet af medarbejdere i Danmark med ca. 37 stillinger. De ramte medarbejdere befinder sig i Thyborøn og Esbjerg.

Foto: Casper Holmenlund Christensen/ Ritzau Scanpix

Triplenine Denmark, der i stor stil producerer fiskemel til brug i dyrefoder samt fiskeolie, ser sig nødsaget til at fyre omkring 33 medarbejdere i Thyborøn og Esbjerg.

Samlet skal antallet af medarbejdere reduceres med omkring 37 stillinger, fremgår det af en meddelelse.

TripleNine Denmark er ligesom andre i fiskebranchen udfordret af en faldende råvaretilgang, hedder det videre.

Blandt andet ser man ind i et 2020 med faldende kvoter på blåhvilling og østersøbrisling, og derudover forventer koncernen ikke markante stigninger på de lave kvoter fra 2019 på tobis og nordsøbrisling.

"Vi befinder os i et stærkt konkurrencepræget marked, som for danske virksomheder i vores branche er yderligere skærpet bl.a. pga., at den norske krone er blevet svækket med ca. 40 pct. i forhold til den danske krone gennem de seneste fem år. Derfor er der behov for en løbende effektivisering af vores virksomhed, hvor omkostningerne skal tilpasses fremtidens krav," udtaler Jes Bjerregaard, adm. direktør i Triplenine Denmark.

Opsigelserne vil ramme både timelønnede, funktionærer og ledere i både Thyborøn og Esbjerg, hedder det afslutningsvist.

I det seneste regnskab for Triplenine Group faldt overskuddet fra 111 mio. kr. til 24 mio. kr. Altså et fald på næsten 80 pct.

Regnskabet blev betegnet som "utilfredsstillende og lavere end forventet".

Selvom overskuddet dykkede kraftigt valgte Triplenine Group at udbetale 70 mio. kr. i udbytte til sine ejere. Året forinden blev der udbetalt 270 mio. kr.

Ny finansdirektør i Triplenine

Dansk fiskegigant tager et kæmpe dyk

Markante udskiftninger i Kohbergs bestyrelse

Statsministeren holdt møde med storfiskere før privat nytårskur i Løkkefonden

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier