Kinesiske firmaer har indstillet indkøb af amerikanske landbrugsprodukter.
Det oplyser Kinas handelsministerium natten til tirsdag lokal tid.
Desuden lyder det, at Kina ikke vil udelukke at lægge told på amerikanske landbrugsprodukter, der er indkøbt efter 3. august.
Bloomberg skrev allerede tidligere mandag - baseret på unavngivne kilder - at kinesiske firmaer var stoppet med at købe landbrugsprodukter fra USA.
Kinas udmelding er seneste udvikling i en bitter handelsstrid mellem USA og Kina. En strid, der fik yderligere næring i sidste uge.
Her varslede USA's præsident, Donald Trump, en ny told på kinesiske varer for 300 mia. dollar fra den 1. september.
Det skete, blandt andet fordi Trump mente, at Kina ikke havde levet op til sit løfte om at øge import af landbrugsprodukter fra USA.
Importstoppet kan være medvirkende til, at de tre ledende aktieindekser mandag er begyndt at bløde. Værst står det ifølge Børsen til med Nasdaq-indekset, der kort efter klokken 20 var dykket med 3,7 pct.
I Danmark giver handelsstriden blandt andet anledning til bekymring hos Danske Rederier. Det siger Jacob K. Clasen, der er direktør for erhvervspolitik og analyse i branche- og arbejdsgiverorganisationen.
"Kina har en kæmpe import af netop landbrugsvarer fra USA, så når den kinesiske stat nu har bedt de statslige landbrugsfirmaer om at stoppe den handel, er det dårligt nyt for skibsfarten og danske rederier. Selv om det ikke er afgørende for vores medlemmer, om de skal sejle sojabønner fra USA til Kina, eller om de i stedet skal hente bønnerne i Brasilien, så går handelskrigen ud over væksten, og derfor kan der på sigt blive færre varer at sejle med," siger direktøren.
USA og Kina har været på kollisionskurs i forhold til handel, siden Donald Trump tiltrådte som præsident i 2017.
Allerede under sin valgkamp beskyldte han Kina for at snyde USA samt at manipulere sin valuta for at stille sig selv bedre i samhandlen.
USA har allerede lagt en told på 25 pct. på udvalgte varer fra Kina til en værdi på 250 mia. dollar. Den nye told vil være på 10 pct. på varer til en værdi på 300 mia. dollar.
(Opdateret kl. 20:51 med info om at aktieindeksene i USA bløder.)
