FødevareWatch

8 millioner afsat til fiskeriets udvikling af oversete fiskearter

Knivmuslinger, blæksprutter og strandrejer skal på middagsbordet, og derfor har fiskeriministeren afsat 8 mio. kr. til at undersøge, hvordan fiskeriet og forbruget af oversete fiskearter i danske farvande kan udvikles.

Knivmuslinger ryger sjældent på danske spiseborde, og størstedelen af de blæksprutter, der fanges i dansk farvand, eksporteres. | Foto: Rune Pedersen / Ritzau Scanpix

Der er masser af fisk og skaldyr som blæksprutter, strandrejer og knivmuslinger i de danske have, men det er sjældent, de bliver afsat i de danske fiskehandlere. Og selvom Danmark i dag står for 17 pct. af de samlede fangster i EU, bliver langt den meste fisk, der ender på de danske borde, hentet udefra. Særligt norske laks, nordatlantiske rejer og fiskefileter importeres.

Af den grund har fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) afsat 8 mio. kr. til at udvikle fiskeriet af mindre anvendte danske arter og til at få dem ind i den danske madkultur.

Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

"Der er så mange fiskearter i de danske farvande, som vi danskere ikke rigtig er opmærksomme på. Vi tager til Middelhavet og spiser blæksprutter med største fornøjelse, men de blæksprutter, der bliver fanget i danske farvande, spiser vi ikke. De eksporteres til Middelhavslandene. Vi kan blive meget bedre til at gøre brug af den gode, lækre og miljøvenlige mad, der er i de danske have," udtaler fiskeriminister Eva Kjer Hansen i meddelelsen.

Midlerne skal bruges til en analyse af, hvilke hindringer der er for at bruge de oversete fiskearter - herunder om barrieren primært ligger i fiskeriet, forarbejdningen, distributionen eller forbrugerleddet. Undersøgelsen vil slutteligt bringe forslag til konkrete løsninger, der skal afprøves ved praktiske pilotforsøg, fremgår det.

"Jeg tror, at der er et rigtigt stort potentiale i mange af de fiskearter, vi ikke rigtig spiser i dag. Et godt eksempel er fiskelever, som er noget af det lækreste, jeg har smagt længe. Men det kræver, at der er nogen, der går forrest og viser vejen. Vi har set det med havtorn og ramsløg. En gang var det ukendt for de fleste, i dag kan det købes i rigtig mange supermarkeder. Engang var der heller ikke rigtig nogen, der spiste stenbiderrogn. I dag bliver det solgt for op mod 1000 kr. kiloet," siger Eva Kjer Hansen i meddelelsen.

De friskeste fisk i kongeriget 

Skærpede EU-regler om undervandsjagt får fiskeminister til at reagere 

Fiskeriminister får næse i sag om muslingefiskeri 

Mere fra FødevareWatch

Fazer relancerer ikonisk slikkepind

Et lille år efter at den finske slikproducent Fazer trak stikket på sin kendte Dumle-slikkepind på grund af produktionsudfordringer, har den igen kurs mod hylderne.

Aldi dropper kontrakt med Deliveroo

Den tyske discountkæde har i kølvandet på ny branchedata, hvor kunderne er vendt tilbage til gamle indkøbsvaner, valgt at stoppe leveringsaftale med Deliveroo.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier