FødevareWatch

SF: Dansk landbrug skal have mindre areal og færre husdyr

Med et nyt landbrugsudspil lægger SF op til at reducere landbrugsarealet, mindske husdyrproduktionen og ændre danskernes kostvaner.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dansk landbrug skal gøres mere klimavenligt – og det vil ikke kun være til gavn for klimaet, men også gøre erhvervet mere konkurrencedygtigt på længere sigt.

Det mener SF, der i et nyt udspil kommer med en stribe forslag, som skal reducere landbrugets CO2-udledning, skriver Dagbladet Information. I regeringens klimaudspil fra oktober blev landbruget stort set fritaget fra at bidrage til reduktionen af Danmarks samlede udledninger.

"Landbruget er en lavthængende frugt, som regeringen slet ikke tager fat på. Det skal vi i gang med," siger formand for SF, Pia Olsen Dyhr, til Information om udspillet En ægte klimaindsats i landbruget.

Landbruget står for omkring en femtedel af Danmarks samlede CO2-udledning, hvoraf husdyrproduktionen tegner sig for godt 60 procent. SF regner dog landbruget for at være ansvarlig for helt op til 30 procent af Danmarks udledninger, idet partiet også medregner energirelaterede CO2-udslip og kulstofstab.

Udspillet består af ni konkrete forslag, der ifølge SF vil nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser med op til 25 procent i 2030 sammenlignet med i dag.

De enkeltforslag, som vil få den største effekt, går på at mindske landbrugsarealet og nedbringe antallet af husdyr. SF foreslår at stoppe dyrkning af de 65.000 hektar mest klimabelastende jorde – svarende til 7 procent af Danmarks samlede landbrugsareal. Antallet af husdyr forventes at blive reduceret i takt med landbrugsarealet.

"Der er flere gode elementer i at tage jorde ud af dyrkning. Det ene er, at det er sårbar jord med høj klimabelastning. Det andet er, at vi så også stopper dræning og gødskning. Og det er godt for miljøet og naturen, da kvælstofsudledningen ved søer og vandløb falder. På den måde er det et lækkert Kinder-æg," siger Pia Olsen Dyhr.

Information har bedt professor i jordbrug Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet og Leif Bach Jørgensen fra Det Økologiske Råd vurdere udspillet.

"Det er et godt, konkret og realiserbart udspil, SF kommer med. Regeringens udspil, som friholder landbruget, er dybt kritisabelt. Vi skal i gang med klimaindsatsen, og landbruget har en stor del af ansvaret," siger Leif Bach Jørgensen.

Jørgen E. Olesen mener, at udspillet er "et klogt indspark til debatten, hvis man sammenligner med nogle af de andre politiske udspil, der er kommet".

"Der er mange gode tanker i udspillet. Der står også, at noget mere må gøres forskningsmæssigt og innovationsmæssigt. Det er jeg fuldstændig enig i," siger han.

Han understreger dog, at man altid skal være påpasselig, når man regner på, hvor stor en CO2-reduktion enkelte tiltag vil resultere i.

SF’s forslag om at udtage jorde fra dyrkning og mindske antallet af husdyr forventes at reducere Danmarks udledninger med hhv. 1,85 mio. og 450.000 ton CO2 frem mod 2030. I stedet skal nogle af markerne omdannes til skov og vild natur. SF ønsker at rejse 100.000 hektar ny skov om året, hvilket ifølge partiet vil reducere Danmarks udledninger med 180.000 ton CO2 frem mod 2030.

Jørgen E. Olesen advarer dog om, at forslaget om at mindske landbrugsarealet og nedbringe husdyrproduktionen kan have en skadende effekt på landbruget.

"Hvis der kommer færre dyr og mindre areal, så vil en del af produktionen blot flytte til udlandet, hvor der er er mindre effektiv teknologi og dermed højere udledninger," siger Jørgen E. Olesen.

Endvidere, tilføjer han, kan det være svært præcis at opgøre, hvor stor en klimaeffekt det reelt vil have, idet 80 procent af landbrugsproduktionen er eksportvarer.

"Det er meget lidt af den landbrugsmæssige udledning, der er knyttet til danskernes forbrug. Vi får måske en bedre følelse i maven herhjemme. Men reelt kan det resultere i en øget klimabelastning globalt set," siger Jørgen E. Olesen.

Det mener Pia Olsen Dyhr ikke nødvendigvis er tilfældet.

"Vi kan godt både have et stærkt landbrug og et fornuftigt reguleret landbrug. Landbruget skal altså blive mere klimavenligt. Og hvis man udvikler staldmetoder, foderstof eller klimavenligt maskineri, så påvirker det ikke nødvendigvis produktionen. Jeg tror, at landmændene primært vil kunne mærke det på deres måde at producere på, ikke så meget i forhold til deres konkurrenceevne."

Men når man udtager jorde, bliver der jo mindre areal at dyrke for landmændene?

"Ja, det er rigtigt. Derfor skal vi også bruge landbrugsstøttemidler til at kompensere de landmænd, der tager areal ud, fordi det sker i samfundets fælles interesse. Vi generer ikke landbruget ved at gøre dem klimaparate, jeg tror faktisk, vi hjælper dem på den lange bane," siger Olsen Dyhr.

Tiltagene forventes at koste staten 604 mio. kroner årligt frem mod 2030, som bl.a. skal finansieres gennem midler fra sommerens energiaftale og en "grøn målretning" af EU’s landbrugsstøtte.

Et andet element i udspillet er mere klimavenlig fodring af kvæg. SF vil stille krav om fodring med mere fedt og kraftfoder for alle større kvægbesætninger på stald. Årsagen er, at køer lige nu bøvser meget metan op, hvilket er med til at gøre forbruget af oksekød og mejeriprodukter særligt klimabelastende.

"Det er svært at styre køer, der bøvser. Men vi kan ændre det ved at justere på foderet for dyr i stalde. Det vil også betyde, at hvis man køber oksekød, er der en chance for, at det er mere klimavenligt," siger Pia Olsen Dyhr.

SF mener også, at danskerne skal have "klimavenligere kostvaner". Det skal blandt andet ske gennem forbrugeroplysning og uddannelse af personale i de offentlige køkkener – f.eks. plejehjem og sygehuse.

Desuden vil partiet undersøge mulighederne for klimafgifter på fødevarer. Mens Alternativet før har foreslået en klimaafgift på 17 kroner pr. kilo rødt kød, har de øvrige partier på Christiansborg været lunkne over for ideen. Frygten er, at det enten vil være for bureaukratisk eller have en for stor social slagside.

Men Pia Olsen Dyhr påpeger, at det ikke vil være første gang, man bruger afgifter i Danmark.

"Da vi lavede el- og vandafgiften, indførte vi en grøn check, fordi de familier, som har færrest penge, bruger lige så meget vand, men ikke har samme økonomi til det. Der skal være social balance i det. Men afgifter er med til at reducere forbruget," siger hun.

Jørgen E. Olesen tvivler dog på, at mere klimavenlige kostvaner vil have nogen effekt på Danmarks udledninger.

"Hvis vi ændrer kost herhjemme og spiser mindre kød, men producerer og eksporterer det samme, hvad er så i virkeligheden effekten?"

Endelig ønsker SF at afsætte flere midler til forskning i nye metoder og teknologier i landbruget. Med hvor mange penge er dog endnu ikke fastlagt.

Ifølge Paul Holmbeck, politisk direktør i Økologisk Landsforening, der repræsenterer de økologiske landmænd, har SF’s udspil "godt fat i, hvad der skal gøres".

Når det er sagt, mener han ikke, at SF’s overordnede mål om at reducere landbrugets udledninger med en fjerdedel er ambitiøst nok. Der mangler bl.a. en model for, hvordan man konkret realiserer de ændringer, der er brug for, på de enkelte landbrug, fremhæver han.

I november kom Økologisk Landsforening med et forslag, hvor hver enkelt landbrugsbedrift har sit eget klimaregnskab med et CO2-loft og en betalingsmodel for klimahandlinger.

"Det er den motivation, der skal til," siger Paul Holmbeck.

Klimarådet, regeringens ekspertorgan, har tidligere forslået en lignende model. Ifølge rådet "vil (det) give mulighed for en omkostningseffektiv regulering, f.eks. i form af tilskud, afgifter eller omsættelige kvoter".

Med det værktøj kan den enkelte landmand udnytte sin viden om lokale og driftsøkonomiske forhold til at vælge den reduktionsmetode, der passer den enkelte bedrift bedst.

Selv om en sådan klimamodel ikke er en del af SF’s udspil, er Pia Olsen Dyhr ikke afvisende over for, at hver enkelt landbrugsbedrift på et tidspunkt kan få eget klimaregnskab.

"Jeg kan godt lide ideen. Men det er meget bureaukrati at indføre, når vi nu har andre virkemidler, som jeg tror kommer til at virke bedre," siger hun.

Socialdemokratiets klimaordfører, Jens Joel, er enig med SF i, at det er altafgørende, at landbruget reducerer sine CO2-udledninger, hvis Danmark skal nå i mål med klimaindsatsen.

"SF peger på mange relevante indsatser, og vi har netop foreslået et arbejde med landbruget, hvor vi får spredt både gode erfaringer og nye initiativer. Det kunne være jordbytte og ændret fodersammensætning, som SF også peger på. Der er heldigvis mange klimaindsatser, som også giver natur- og miljøgevinster oveni," siger Jens Joel.

Derimod får SF’s udspil en blandet modtagelse hos landbrugets interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer.

"Danmarks stærkeste bidrag til verdens klimaproblemer er at producere endnu flere fødevarer i Danmark, hvor vi er virkelig klimaeffektive, og hvor vi hele tiden stræber efter at blive bedre. Derfor ser vi frem til at drøfte klima med SF, for vi er sikre på, at vi kan kvalificere deres udspil markant," siger adm. direktør Anne Arhnung.

(Denne artikel er en tophistorie skrevet og udgivet af Information, videredistribueret af Ritzau.)

Rød blok om klimaudspil: Landbruget slipper for billigt

Færre svin slagtes i Danmark: Men kurven kan vende i år

Stadigt mere dansk landbrugsjord er økologisk

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier